Om Sophies korte, selvvalgte bekendtskab med Islamisk Stat og flugten hjem fra Syrien
Sophie Kasiki er født i Cameroun. Da hun er otte år gammel dør hendes mor, og Sophie flytter til Paris for at bo hos sin storesøster. Tabet af moren udlægger Sophie selv som en evig tomhed og den lige så evige trang til at finde noget at sætte i stedet.
Som voksen får Sophie arbejde på et social- og kulturcenter, hvis formål det er at skabe et mødested for nye indvandrere i Frankrig. Det er et slid med en usamarbejdsvillig kommunalbestyrelse, men det går ok, indtil tre drenge fra kredsen om social- og kulturcenteret forlader Paris for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien. Det vækker sorg i familierne, men Sophie har daglig kontakt med den ene af de tre drenge, og da hun synes, hun mangler indhold i tilværelsen, beslutter hun at tage ned og møde dem. De lover at tage sig af hende og hendes lille søn under deres fire ugers ophold, og de vil også hjælpe hende til arbejde.
Med de tre unge mænds hjælp når Sophie frem, til Raqqa der er hovedkvarter for Islamisk Stat. Sophie begynder at arbejde på hospitalet, men angiveligt er det gået tilbage for både hospitalet og byen, og Sophie ender med at opgive jobbet. Hun vil gerne hjem igen, men nu er drengene ikke nær så samarbejdsvillige, og det ender med at Sophie må tage flugten med sin søn.
Det lykkes ægtemanden tilbage i Paris at rejse penge, der skal få Sophie og den lille hjem igen – med hjælp fra Den syriske Befrielseshær. Bogens sidste del er relativt spændende, mens den øvrige del i mest handler om Sophies følelser og holdninger.
Informationen om Islamisk Stat er beskeden, og vi møder heller ikke mange medlemmer af organisationen. Noget af det mere overbevisende i bogen er Sophies forklaring på, hvorfor hun har brug for religion, og hvorfor netop Koranen imødekommer hendes behov.
Flugten fra islamisk stat – en hjemvendts bekendelser
Sophie Kasiki
i samarbejde med Pauline Guéna
Oversat af Jesper Tang
224 sider
Informations Forlag
Udgivet: 30.09.2016
Birte Strandby
