Vi troede, at når vi hjalp de udenlandske journalister og fotografer med at fortælle resten af verden, hvad der virkelig foregik, ville der ske noget. Kun langsomt gik det op for os, at resten af verden var bedøvende ligeglad …

Efter den første krig risikerede kun en enkelt russisk journalist sit skind for at skrive om Tjetjenien: Anna Politokovskaja …

Hvor meget ved vi egentligt om Tjetjenien her i Danmark?

Zulay Magazieva er journalist fra Tjetjenien og har tydeligvis levet mere eller mindre i en krigszone, inden hun i 2004 forlod Tjetjenien. Siden 2011 har hun boet i Danmark.

Der er få klip fra barndommen. For eksempel havde Zulay en forrygende læselyst, men det lille bibliotek havde på grund af regeringens censur kun få bøger af udenlandske forfattere, Zweig, Mark Twain, Dumas, og dem måtte pigen ikke låne. Hun skulle holde sig til børnebøgerne. I et andet klip til barndommen handler det om, at hendes onkel og tante får en lejlighed i et nyt byggeri. De har været skrevet op i mange år, men får den kun, fordi onklen arbejder på en kemisk fabrik, hvor folk dør tidligt på grund af det farlige arbejde.

I 1994-1996 fandt den første tjetjenske krig sted, da tjetjenerne løsrev sig fra Moskva. I 1999 sendte Moskva igen tropper ind i Tjetjenien for at undgå landets løsrivelse.

Livet i hovedstaden Groznyj er præget af spændinger mellem tjetjenere og russere. Senere er det wahhabisme, en fundamentalistisk islam, der skaber spændingerne.

I Magazievas fremstilling er der ikke stor forskel på krig- og fredstid. Risikoen for at blive skudt, berøvet eller hentet af det FSB – efterfølgeren til det russiske, hemmelige politi, KGB – er hele tiden til stede, og Magazieva mister tre brødre, den ene bliver hentet om natten af FSB. En anden gang er det en gidseltagning på en børneskole der går grueligt galt.

Det tabte Tjetjenien er chokerende læsning. Man kan få dårlig samvittighed over den vestlige verdens passivitet og ligegyldighed af at læse den, og hvorfor har vi ikke før hørt om, hvad der foregik?

Det tabte Tjetjenien

Zulay Magazieva

Oversat af Lars Nyholm

204 sider

Gyldendal

Udgivet: 03.02.2020

Birte Strandby