Ingen dansk ø er for lille til at kunne huse en morder, og i ‘Flod’ er scenen sat på Rømø i 1976. Der er på det tidspunkt ca. 800 beboere på øen, men allerede inden for de første syv sider er tallet faldet med een beboer: Karl er blevet dræbt, og der er ingen tvivl om, at det er mord. Karl har boet på Rømø i mange år. Han har levet stilfærdigt og tilbagetrukket og kun haft omgang med få.

Kristian fra Tønder politi arbejder på sagen sammen med socialpsykologen Louisa, der er fra Berlin, men har rødder på Rømø.  De finder ud af, at Karl var nazist, og da de først begynder at se nærmere på mordet, viser der sig en sammenhæng til en kedelig historie fra slutningen af 2. verdenskrig, om tre nazister der troede de ville blive smuglet til Irland, men i stedet fandt døden. 

Stemningen på øen begynder at forandre sig, og Louisa der er af jødisk afstamning føler sig mærkeligt udsat. Ydermere går der rygter om, at hendes far selv er i gang med opklaring og hævn efter en forbrydelse der fandt sted sidst i 2. verdenskrig – netop på Rømø.

Samtidigt sker der yderligere to mord, Kristian bliver skudt på, og Louisa genser sin far, da han er tæt på at blive anklaget for mord.

Krimien springer mellem 1945 og 1976, handlingen følges fra flere vinkler, og også morderens synspunkter bliver præsenteret. Handlingen tager fart hen mod slutningen, og vores hovedpersoner bliver involveret i dramaer der også går ud over dem selv.

Tempoet er moderat. Basalt er handlingen udmærket, men der er virkeligt mange dialoger, og de har en tendens til at sænke læsetempoet. ‘Flod’ er en krimi der kræver god tid, og set fra en synsvinkel i 2021/22 kan det være ganske vanskeligt at forstå holdningerne i det lille samfund, og hvorfor hævnaktioner finder sted så lang tid efter det der hævnes. Måske vil beboere på Rømø i højere grad kunne sætte sig ind i krimiens handling.

Flod

Ulrik Lauritzen

300 sider

Brændpunkt

Udgivet: 2021

Birte Strandby