…I bund og grund er vi bare et dyr med en hjerne, der for tiden ser ud til at blive mindre end vores forfædres. 

Således konkluderer Peter C. Kjærgaard udeltagende efter at have beskrevet menneskets oprindelse og vores tilknytning til Homo Sapiens og til neandertalerne. Samtidigt gør Kjærgaard op med the missing link og bekræfter, at vores hjerne rent faktisk er 1,5 deciliter mindre end den var for 20.000 år siden.

Der indledes med et rids af vores fælles historie og de menneskearter, der har efterladt os vores forskellige gener. Eksempelvis efterlod neandertalerne os, europæerne, et gen, der regulerer fedtomsætningen. Det virkede fint for dem under de dengang stressende forhold, men ved overspisning i dag medvirker det til en højere dannelse af kropsfedt.

Tibetanerne har arvet et andet gen, der regulerer hæmoglobinproduktionen, så de er i stand til at leve i 4.000 kilometers højde.

Atter andre gener har muligvis haft et positivt formål engang, men er nu til besvær, såsom diabetes, langtidsdepression og et gen, der gør det vanskeligt at holde op med at ryge. Det var angiveligt ikke et problem for neandertalerne, men man har endnu ikke fundet ud af, hvilket formål genet havde dengang.

Hjerne og bevidsthed omtales ligeledes. Bevidstheden betragter Kjærgaard som et ekstra værktøj. Den findes hos flere pattedyr, men menneskene er nok de eneste, der har udviklet på den. Hjernen er derimod stor og besværlig og koster 20% af vores energiforbrug – også selvom den er skrumpet.

Et afsnit vil interessere bedstemødre, for de tildeles som naturlige børnepassere en funktion, der giver mennesket øget sikkerhed for overlevelse. Der er teorier om, at det samme gælder for homoseksuelle, som også findes hos flere hundrede andre dyrearter.

En lille rap inddragelse i familiekrøniken.

Peter C. Kjærgaard

60 sider

Tænkepauser, Aarhus Universitet

Udgivet: Januar 2015