Mindst en forældregeneration har i tidens løb lænet sig op ad Anna Wahlgrens vidunderlige bog De kære børn (1983), bogen hvor man som nybagt usikker forælder virkelig kan få støtte og lære om de små mennesker, hvorfor de skriger, hvad de har brug for i tilværelsen, og endda hvordan de tænker. Og ikke nok med at Anna Wahlgren ved alt om børn, hun har selv otte, og hendes ældste barn gav hende engang følgende tillidserklæring: ‘Når jeg får børn, vil jeg have at de skal blive som jeg. Hvordan gør man?’
Nu kommer så bogen der vælter hele billedet – med titel efter Vreeswijks hjerteskærende sang og forfatteren selv. Felicia Feldt er Wahlgrens tredjeældste barn, og hun fortæller en ganske anden historie, end den man får fra den forstående og selvsikre opdragelsesguru gennem tre årtier. En historie om svigt i lighed med det, der beskrives i den nys udgivne: Zornig – mit navn er vrede.
Det handler om en mor der går op i alkohol og mænd, en mor hvis børn oplever 19 flytninger og seks skilsmisser i løbet af 18 år og desuden morens påtrængende og fulde venner, trusler foran fremmede mennesker, råben, afstraffelse i form af lussinger og udelukkelse fra familiefællesskabet.
Mange af de beskrevne situationer går igen i begge bøger, opholdet i Egypten, lillebrorens død, men alt opfattes helt forskelligt. Wahlgren har i De kære børn et afsnit om et barn, som hun har vanskeligt ved at knytte sig til, fordi det minder hende om et uelsket familiemedlem. Måske er Felicia dette barn. Det vil i hvert fald give nogen forklaring på de frygtelige anklager Felicia har mod sin mor.
Biografien omfatter udover forholdet til moren og stedfædrene – der benævnes nr. 1., 2., 3. – og Felicias diagnose ’mytomani’, hendes indlæggelse og terapi og lidt om hendes børn og mænd.
Felicia Feldt
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
168 sider
Gads Forlag
Udgivet: 29.05.2012
