I en verden der er præget af stadige forandringer stiller Viviane Robinson spørgsmålstegn ved, om disse forandringer nu også er forbedringer. Svaret er naturligvis nej. I grundskolerne oplever man jævnligt, at der indføres forandringer, men at disse ikke altid får det ønskede resultat. Det kan der være flere grunde til. Måske medfører forandringen ikke forbedre trivsel og læring hos eleven, fordi der ikke tages hensyn til elevens udgangspunkt, eller måske hænger underviseren i bremsen, når noget skal forandres. Et generelt problem kan være, at de involverede undervurderer kompleksiteten i at ændre på pædagogikker. Et redskab i implementeringsprocessen kan være inddragelsesstrategi, hvor lederen undersøger de faktorer der fastholder de praksisser, de ønsker at ændre. En anden udfordring i den forbindelse er, hvordan underviserne opnår tilstrækkelig motivation.
Indledningsvist er det vigtigt at skelne mellem forandring og forbedring, ligesom det er vigtigt at vurdere, om de forventede forandringer rent faktisk vil føre til forbedringer. Lederen har behov for lærernes/sine ansattes holdninger og input, for at processen kan få den ønskede virkning, og Robinson forsyner læseren med skelet til et kursus til inddragelse af deltagernes handlingsteori, det vil sige de mønstre og erfaringer der er grundlaget for den sædvanlige undervisning.
Robinson har gode væsentlige løsningsforslag. Men man kunne få en mistanke om, at magtdistancen i New Zealand er større end i Danmark. I hvert fald er det ikke usædvanligt herhjemme, at man inddrager alle involverede i en forandringsproces, og afdækningen af begrebet ‘modstand mod forandringer’ følges sædvanligvis af uendeligt mange bud på, hvordan man afklarer mønstre og kulturer og motiverer til samarbejde om løsninger.
Viviane Robinsen
Færre forandringer, flere forbedringer
Serien: Ledelse ligetil
Forord af Henrik Stockfleth Olsen
Oversat af Ida Højelse Svith
162 sider
Dafolo
Skolelederforening
Udgivet: 2018
Birte Strandby
