Ella har to mobiltelefoner. Hun giver det ene nummer til venner og nære familiemedlemmer. Det andet er det nummer, hun bruger til at håndtere velfærdsstaten med: politiet, sine børns socialarbejdere, sundhedsarbejderne – de mennesker, hun har brug for at undgå.

Radikal hjælp er en bog om det engelske velfærdssystem og dets vanskeligheder i en moderne verden. Bortset fra sikkerhedsvagten ved jobcentrene ligner det ganske meget det danske system og dettes vanskeligheder. Og måske kan danskerne bruge de løsningsforslag Hilary Cottam foreslår.

Velfærdsstaten var en fantastisk opfindelse. Den løftede mange mennesker ud af fattigdommen og fik bugt med sygdom, nød og uvidenhed. Det betød også, at der altid var en arbejdsstyrke der var sund og rask, boede i gode boliger og havde en skoleuddannelse.

Men velfærdssystemet har ikke rigtigt udviklet sig til at klare moderne vanskeligheder som fedme, aldring, et globalt arbejdsmarked. Samtidigt kan man tale om, at vi har en omsorgskrise, og over en million mennesker i UK betragtes i dag som ude af stand til at klare sig selv som følge af fattigdom.

Cottam har set nærmere på de mennesker der sidder fast i systemet blandt andre Ella i Swindon, der aldrig har haft et rigtigt job, og hvis børn mistrives. Ellas familie koster staten 250.000 pund om året. Det omfatter udgifter til politi, rådgivere, sundhedspersonale og andre repræsentanter fra systemet der aflægger besøg hos Ella. Forfatteren opfordrede politi, sundhedsforvaltning, socialforvaltning og undervisningssektor til at fortælle om bare en enkelt familie, som ikke længere behøvede hjælp, fordi den var blevet støttet, så den selv kunne blomstre. Det var der ingen der kunne. Den hurtige konklusion er, at velfærdsstaten bruger mange penge på at vedligeholde et system, der ikke hjælper nogen.

Bystyret i byen Swindon gav plads til, at forfatteren og andre fra de sociale myndigheder kunne prøve at hjælpe Ella og de andre trængte familier på nye måder. De sammensatte et team, Livsteamet, bestående af otte personer fra socialarbejde, politi, boligforening. De udsatte familier var med til at sammensætte teamet der skulle arbejde på basis af instinktive, menneskelige egenskaber, ikke regler, og sammen med seks familier begyndte man med praktiske projekter. Essensen var, at familierne skulle finde deres egne ressourcer. Der blev arbejdet med fire kapabiliteter: arbejde og lære, leve sundt, indgå i lokalsamfund, pleje relationer i og uden for familien. Samarbejdet var baseret på frivillighed og relationer. Det blev en succes, og Ella kunne finde sig til rette i sit første job nogensinde.

Ella fik job, men for over 20 millioner britiske familier er lønnen for lav til at leve af. Der udbetales langt flere ydelser til mennesker der arbejder men ikke tjener nok end til arbejdsløse. Som udsigterne er, forsvinder der rigtigt mange jobs. Desværre kan man sige, er arbejde ofte en del af identiteten. Måske er borgerløn en mulighed, når det handler om det økonomiske, men hvordan tænker vi om en fremtid uden arbejde? Prekariatet af Standing behandler problemet.

Cottam har i alt arrangeret fem eksperimenter, der opnår større fremskridt end de etablerede systemers. Det drejer sig blandt andet om eksperimenterne godt arbejde, godt helbred, god aldring. I bogens sidste del gennemgår hun, hvordan man skaber rum for de forandringer af velfærdssystemet der er påkrævet, så det bliver i stand til at selvstændiggøre mennesker igen. ‘Modstand mod forandringer’ dækkes over adskillige sider, men med eksempelvis en fiaskorate på 66 % på de engelske jobcentre, er der masser af gode grunde til at påbegynde de nødvendige ændringer – i England. Hvor stor er fiaskoraten på de danske jobcentre?

Hilary Cottam kan ses i TED-talks på YouTube.

Radikal hjælp

Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten

Hilary Cottam

Oversat af Ole Lindegård Henriksen

334 sider

Mindspace

Udgivet: 05.10.2018

Også som e-bog

Birte Strandby