Med afsæt i 1845 gennemleves en prægnant periode i landets historie. Mange danskere har indset, at de mangler der præger enevældens alfaderlighed kombineret med hedengangne kongers utallige brølere har forberedt vejen for demokratiet, der bliver en realitet fire år senere.
H. C. Andersen, Grundtvig, Nietzsche, Kierkegaard og Blicher er med til at tegne debatten, og Berlingske Tidende udkommer to gange om dagen. I Sønderjylland, hvor romanen foregår, stifter man bekendtskab med koomfouret og dets indlysende fordele sammenlignet med det åbne ildsted.
På Møllergården bor Kathrine og Claus, og på Harrestrup bor Georgine og Caspar, der netop er hjemvendt fra Vestindien. Kathrine og Claus har svært ved at få det til at løbe rundt. Vandforsyningen, der kommer fra en bæk fra Harrestrup har været svingende, og de har ikke altid haft vandkraft nok til at male kornet, så kunderne har svigtet. Takket være et par snedige hustruer kommer der igen gang i forretningen, og møller Claus får også rejst en vindmølle, så de ikke udelukkende baserer deres økonomi på vandkraft. På Harrestrup begynder man at producere bajonetter. Bajonetterne sælges via London, og der er god gang i forretningen, for der er altid krig et eller andet sted.
I Slesvig-Holsten falder Claus i Treårskrigen. Kathrine sørger men gifter sig senere med Ludvig, som hun også mister i krig. Efterfølgende møder hun Carl Johan. Personerne har interessante diskussioner om tidens emner, og de to familiers tilværelse beskrives på baggrund af historiske fixpunkter og – mennesker: Florence Nightingale fra Krimkrigen, de første tilløb til en flyvemaskine, uoverensstemmelserne mellem Sønderjyllands dansksindede og tysksindede – og Slagtebænk Dybbøl.
Enkerne på Bajonetmøllen
Erik Juul Clausen
436 sider
Rosenkilde & Bahnhof
Udgivet: 23.09.2013
Birte Strandby
