Er det rigtigt, at det er Henrik Dahls skyld, at Chicago-principperne ikke har tilslutning i Danmark?

Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, har skrevet en debatbog om dannelse, beskedenhed og selvbegrænsningens hårde vilkår i eftercoronaens tid.

Den lille bog er inddelt i fem kapitler, og her behandles blandt andet vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. 

Hermed kommer det også til at at handle om Chicago-principper, ligestilling, identitetspolitik og stress. Stress som Hermann udlægger som en fortsættelse af vores rovdrift på naturen. Efter at vi har ignoreret ‘Grænser for vækst’ og Brundtland-rapporten er vi gået skridtet videre, og driver nu rovdrift på vores egen arbejdskraft, så vi bliver syge af det. 

Vi lever i en kultur der fordrer det perfekte.  Vi skal ikke leve med vores uformåen. Vores kroppe skal være kopier af idolernes og vores hjerner under stadig udvikling. Det var blandt andet det, coronaen fik sat på pause, men nu kører vi igen med vores tilsyneladende ubegrænsede udvikling, der også bevirker, at vi nu er evigt unge. 

Her langer Hermann – som så mange andre – ud efter ældre mænd i lycra på ‘alt for spinkle cykler’. Men er det retfærdigt? De mænd der sidder på cyklerne er trods alt bedre for samfundet, end dem der bliver siddende i bilerne. Det kan godt være, at cyklingen symboliserer en higen efter evig ungdom, men i et land hvor en usund bilisme er totalt dominerende, og mere end halvdelen af befolkningen er overvægtige, må cyklende mænd da være en gave.

Sociale medier får deres del af skylden for forfaldet, forråelsen og tabet af dannelsen. Vi er ikke engang længere chokerede over chikane og dødstrusler mod kendisser og politikere på Facebook. Vi debatterer ikke længere, vi bliver bare fornærmede.

I kapitlet ‘Vores forhold til hinanden’ skelner Hermann mellem statens magt, markedets magt og den magt der udgår fra civilsamfundet som for eksempel det hvide patriarkats magt. Pary der blev dræbt, fordi han ved at vise Muhammed-tegningerne til sin klasse realiserede et universalistisk princip, mens Floyd George blev dræbt, fordi myndighederne forrådte et universalistisk princip.

Floyd blev dræbt af staten, men Pary af civilsamfundet. 

Hermann får mange gode vinkler med i sit essay om verden af i dag. Det er nok rigtigt, at vi mangler den demokratiske samtale, den nysgerrige forespørgsel, det åbne sind for svaret på spørgsmålet. Her er mange gode pointer, nogle af dem lettere at fange end andre – og så er de serveret lidt tilfældigt. Man skal holde tungen lige i munden, men et vigtigt indslag i debatten om verden af i dag.

En varm tid

Stefan Hermann

147 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2022

Birte Strandby