Denne dag – et liv

Familien er taget til stranden. Det er Lars der kører, men det er Linda der står centralt i romanen og ikke mindst i Lars’ tanker og i tankerne hos de andre der er med på stranden i dag. Hendes yngste erkender, at det er hans mor der bestemmer alting, hvilke planter hans far ikke må køre over med plæneklipperen, og hvilke træer der skal blive stående. 

Personerne er Linda med familie og hendes veninde, Kis, er der også med sin familie, og så er der naboerne. I alt 14 stemmer der fortæller om dagen ved havet. Fra børnene hører læseren, hvordan dagen opleves, om hummere, cykelturen, vandet og grædende småbørn. Det er intenst, og nuet står stærkt, stærkere end hos de voksne, undtagen måske lige Piet, Kis’ mand, der også har en vis intensitet over sin rastløse adfærd og evige trang til bevægelse.

Mie, Lindas store datter, er teenager. Hun kan godt lide at holde afstand til sine medmennesker, og hun har ingen kæreste, fordi ingen foreløbigt har kunnet måle sig med hendes far. Hun bekymrer sig om klimaforandringerne og har ikke meget til overs for de voksnes forsøg på at nedtone dem. I det hele taget er hun i den alder, hvor de nærmeste voksne er smådumme og uforståelige. Jenny, naboen, er på sin side ældre, og beklager, at ingen efterspørger hendes hjælp, men hun kan jo altid glæde sig over, at hun ikke har nogen knyster.

Kis tænker mere over, at sit behov for at blive set og hørt, sit behov for Linda.

Det er 14 forskellige stemmer, 14 forskellige mennesker med hver sit talent for at være i nuet eller være på vej. Sol og strand, det daglige liv og de store perspektiver. Romanens bedste kvalitet er nok, hvordan de mange stemmer tilsammen bygger en scene og leverer et ægte portræt af livet.

Hvorfor er det altid mig der skal være den oversavede dame?

En dag ved havet

Laila Ingrid Rasmussen

319 sider

Alhambra

Udgivet: 2021

Birte Strandby