Nyhedsmedierne, især de klassiske aviser, kæmper for deres overlevelse, og journalistikken nyder ikke stor respekt for tiden. De sociale medier får ofte skylden, men ifølge forfatterne begyndte nedgangen for dagbladene langt tidligere. I Danmark knækkede oplagskurven for de lokale dagblade i 1968, og for de landsdækkende i 1988. Internettet forværrede senere krisen, men det skabte den ikke. Den blev derimod skabt, da man tidligt i forrige århundrede tog en ny journalistik til sig: I stedet for at være polemiske og agiterende begyndte aviserne at skrive med en tilstræbt objektivitet, faglig neutralitet, uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Det skulle sikre en bredere kundegruppe og et større marked, men fik på sigt den modsatte effekt.

Det ændrede mediebillede er problematisk, ikke kun for dagbladene og deres journalister, men for vores demokrati, fordi journalistikkens opgaver også er at informere, undersøge, analysere og formidle den viden vi ikke altid fanger eller forstår, mobilisere om nødvendigt – og skabe et offentligt forum.

Why democracies need an unlovable press

Netop journalistikkens vitale demokratiske opgave som offentlighedens tjener er et kardinalpunkt i bogen, og der fokuseres på hvordan journalisten med ordentlighed, transparens, service kan generhverve sin position som vagthund og jagthund med det beundringsværdige mål at give borgeren større indsigt og større indflydelse.

Det stiller store krav til ageren, når ressourcerne er færre og læserne troløse. Forfatterne slår fast, at dagblade altid har været sociale medier, men at det sociale nu skal tackles på en anden måde, og at brugerinddragelse på flere niveauer i skriveprocessen kan være en fordel. Det beskrives også i Digital journalistik.

Nogle medier har haft held til at udvikle sig til ‘klubhusmedier’, hvor kundegrundlaget er en (mindre) nøje defineret målgruppe. Det problematiserer udvekslingen af information mellem forskellige befolkningsgrupper og giver således demokratiet andre udfordringer.

Udover at beskrive medielandskabet og udfordringerne præsenterer Den journalistiske forbindelse mange gode eksempler på, hvordan nye medier er opstået – ze.tt, GeekWire – og andre har ændret kursen, såvel økonomisk som journalistisk.

På den anden side af havet har avisen Voice of San Diego opsat nogle værdier, blandt andet vil avisen arbejde for, at myndigheder opfører sig retfærdigt, at byen holder en høj kvalitet i undervisningen af børn, at byen forbereder klimaudfordringerne …

Et andet eksempel på ‘stor redaktionel satsning med politisk gennemslagskraft’ er den kampagne Fyens Stiftstidende havde for lavere broafgifter. En kampagne der gik helt i tråd med en liberalistisk regerings kortsynede begejstring for privatbilisme. At kampagnen så også markerede Fyens Stiftstidende som et dagblad der så stort på klimaudfordringer og miljø var måske et led i segmenteringen.

Den journalistiske forbindelse er let og fornuftig oplysning om klassisk og moderne journalistik, og der inddrages et bredt spekter af udfordringer og løsninger.

Det er lidt irriterende, at man så mange gange støder på kommentarer som: … det ser vi i kapitel 10, … det kommer vi tilbage til senere. Desuden havde det været praktisk med et stikordsregister.

Søren Schultz Jørgensen og Per Westergård

Den journalistiske forbindelse

Sådan genopfinder nyhedsmediet sin relation til borgerne – og sin relevans for demokratiet

360 sider

Gyldendal

Udgivet:

15.03.2018

Birte Strandby