Anden Verdenskrig popper fortsat op i utallige romaner, således også i denne eller rettere optakten i forbindelse med den spanske borgerkrig i 1936. Hoffner er hovedperson, han bliver efter en glorværdig karriere i det tyske politi afskediget før tid, fordi han er jøde. Samtidigt forsvinder hans søn, der har opholdt sig i Barcelona for at optage film fra La Olimpiada Popular – en spansk konkurrent til Hitlers famøse Olympiade i Berlin.
Ved at udnytte sine forbindelser lykkes det Hoffner at komme til Spanien, og med mærkelige aftaler og handler kommer han gennem det brutale forhindringsløb mellem fascister og kommunister frem til de mennesker, der sidst har set hans søn. Med sig har han lægen Mila, hvis bror slås på fascisternes side. Milas og Hoffners forhold udvikler sig, og Hemingways unge elskende fra Hvem ringer klokkerne for? er åbenbart ikke de eneste, der har haft sex i en sovepose under den spanske borgerkrig.
Det er en spændingsmættet roman, tung af kyniske dialoger mellem desillusionerede mennesker. Som bekræftet andre steder – også i eksempelvis TV-serien Matador – består kommunisternes hær af digtere og drømmere:
For hver halvtreds har jeg kun én, der ved, hvordan man slås.
Hvad der derimod ikke er bekræftet helt så mange steder er, at de allierede var godt tilfredse med – måske endda støttede, at Hitler hjalp Franco under borgerkrigen, fordi det gav englænderne tid og mulighed for at opbygge deres eget flyvevåben. Men som i enhver god krimi er der flere brodne kar, og Hoffner opdager, at resultatet af selv de bedste hensigter kan være næsten umuligt at leve med.
Romanen er tredje del af en trilogi, men kan sagtens læses uden at man behøver have kendskab til de to foregående, og med sit meget filmiske sprog kunne man levende forestille sig oplægget til en pragtfuld spændingsfilm med eksistentialistisk tyngde.
Den anden søn
Jonathan Rabb
Oversat af Alis Friis Caspersen
324 sider
Cicero
Udgivet: 10.05.2012
Udgives også som e-bog
Birte Strandby
