Far siger, at det er sengetid, og Rita er klar til at gå i seng, men mangler det vigtigste: sine soveben. Hvis man ikke ved, hvad soveben er, så bliver det hurtigt klart: det er sådan nogle ben, man skal bruge, når man skal sove. De er meget behagelige at have på, og de er lidt tunge.
Far leder efter benene, men de første han finder, er tydeligvis løbeben. De kan løbe rigtig hurtigt, og far kan ikke nå at indhente Rita, når hun løber rundt i huset. Far finder nogle andre ben, et par røde ben. De er ikke så dårlige at få på, men det er tydeligvis hendes klatreben, der får hende til at klatre højt op i møblerne, så far ikke kan nå hende.
Der er flere ben, der skal afprøves, hoppeben, trampeben og danseben. Far fortæller om engang, hvor han som dreng kom i til at tage sine sparkeben på i seng. Det gav hul i væggen. Heldigvis finder de Ritas bløde, lidt tunge soveben, og der falder fred over landskabet.
Historien om Ritas ben suppleres smukt og detaljerigt af helsides tegninger af Ritas hjem med Rita og fars arme, der peger på klokken, rækker ud efter Rita og griber de ting, der falder ned, når Rita tramper. Der er billeder på væggene, en kabale på computeren og et par øjne der kigger op fra musehullet. Dermed er der masser af stof til samtale mellem oplæser og børn, og det kan give god mening at bruge bogen som godnatlæsning, når ungerne har fundet de rigtige soveben.
Ritas soveben
Arko Højholt
24 sider
Vild Maskine
Udgivet: 08.01.2019
Børnebog: 2-6 år
Birte Strandby
