Prisbelønnet, alsidig og krævende roman fra 1998. Romanen består af tre dele, hvor første og sidste del udgør den unge Juan García Maderos dagbog. Første del foregår i Mexico City i 1975 og tredje del Sonoraørkenen i 1976, og de to dele beskæftiger sig hovedsageligt med den unge Maderos første seksuelle erfaringer og med tidens litterære diskussioner og observanser.
Den mellemliggende del består af bidrag fra mange forskellige mennesker, der har været i berøring med digterne Arturo Belano (forfatterens alter ego) og Ulises Lima mellem 1976 og 1996 i forskellige hjørner af verden. Indholdsmæssigt gengives især de to digteres søgen efter en mystisk forfatterinde der er forsvundet i Mexico umiddelbart efter revolutionen. Her findes kraftige thriller-tilbøjeligheder, og i slutningen af anden del ender Belanos dramatiske jagt i Liberia.
Hvad litterær observans angår, skal romanen forstås som en hyldest til visceral realisme, der er en litterær bølge opstået som modsætning til infrarealismen – en poetisk bevægelse i Mexico fra 1974. Kendskab til de sidste 30 års litterær historie i Mexico er muligvis ikke den ringeste baggrund for at få fuldt udbytte af dette roste værk.
Hvis man ikke har nævnte baggrund, kan man nyde digterens Maderos dannelsesrejse. Madero ligner en blanding mellem Novalis’ Heinreich og karakteren Stingo i William Styrons Sophies Valg.
Desuden er indeholdt adskillige anekdoter blandt andet om en millionøse, der lader sig klone og en dreng, der forsvinder i en hule, ligesom bogen vrimler med interessante karakterer, familien Font og de to seksuelt udfarende døtre, den jagede luder Lupe og Pablo del Valle, der engang har heddet Madero.
Roberto Bolaño
Oversat af Iben Hasselbalch
624 sider
Gyldendal
Udgivet: 25.10.2010
Birte Strandby
