Syv små godnathistorier om Lars-Løve der er tøj-, kæle- og sovedyr hos Boel. Lars-Løve har rød manke – gulerodsfarvet siger dem der ikke har forstand på løver, bøffarvet siger Lars-Løve for det lyder mere løveagtigt. Han har desuden stritører og strittende ben samt sort næse og tyk mave.
En historie handler om hvordan Lars-Løve mister sit ene øre, og hvordan han får det syet på igen, og en anden fortælling handler om, hvordan han bliver bortført af en stor hund og gemt i en skov. Heldigvis henter hunden ham igen og bringer ham hjem til den bekymrede Boel. I titelfortællingen flyder Lars-Løve til søs, men bliver fundet af storebror Peter, inden han når at blive så gennemblødt, at han synker til bunds. Hvorefter han bliver hængt til tørre på tørresnoren.
Lars-Løve er glad for at sove længe og selvom der sker meget med ham, så er han ikke selv aktiv men tit på nippet til at gøre et eller andet, og han oplever hele tiden glæder og sorger.
Der er hyppige illustrationer både af de mange dramatiske situationer, som Lars-Løve jævnligt befinder sig i og – lidt mindre interessant – af de ting, der forekommer i historierne. Især er tegningerne fascinerende i Lars-Løve drømmer, og der er en god lille tegneserie om, hvordan han først mistede sit øre og siden fik det syet på igen. Alt i alt udmærkede, tekstkomplementerende tegninger, men når det nu er Dorte Karrebæk, kan man godt savne lidt den energi der er over for eksempel klassikeren ’Fodfolket’ fra 1990, men måske er konservative løver bare mere stilfærdige i udtrykket.
Lars-Løve til søs
Hans Hansen og Dorte Karrebæk
109 sider
Forlaget Forum
Udgivet: 30.03.2012
Børnebog, 4-6 år
Birte Strandby
