At den amerikanske serie Sex and the City er trendskabende og har høje seertal er indiskutabelt, og adskillige fashionable tøjfirmaer har kunnet følge seriens indflydelse direkte på bundlinjen. Hvad Carrie og de andre hovedpersoner bar, solgte umiddelbart efter i butikkerne. At påstå at Sex and the City derimod skulle være banebrydende i forhold til at skabe nye kvindetyper er at ignorere egne kilder:

Bogen nævner både Jane Austen og hendes selvstændigt tænkende heltinder såvel som Mae West, og Scarlett O’Hara fra Borte med Blæsten er med i en enkelt sætning – alle damer (fiktive og mindre fiktive) i stærk modstrid med tidens opdragelse. Scarlett er eksempelvis forretningskvinde i en mandsdomineret verden i 1865 (hvor det betragtedes som ukvindeligt at kunne regne). For ikke at nævne Elisabeth I, der også optræder i bogen, men uden overvejelser om hvordan hun ved at afvise alle ægteskabstilbud bevarede magten og gjorde England til sin tids stærkeste europæiske nation. Så udviklingen mod at den enlige blev til en stærk single begyndte muligvis omkring 1560, og dermed er Carrie og veninderne blot en tilfældig? milesten undervejs.

Ifølge forfatteren er serien desuden et oprør mod mænds dominans af kvinders sexliv – et oprør som Erica Jong, der også optræder i bogen, tog i 1973 med Det gnidningsløse Knald i Fear of Flying.

Der er optakt til mange interessante områder, der kunne have nærmere belysning behov – eksempelvis fænomenet Bridget-Jones-økonomi afledt af kvinders voksende økonomiske magt, men konkluderende er citaterne kaloriefattige og bevisførelsen sporadisk og mangelfuld. Serien har ikke ændret verden, blot – som anden chicklit – bekræftet at den forandrer sig.

Iben Albinus

208 sider

Sabroe & Sabroe

Udgivet: 28. maj 2010