Kort gennemgang af 50 serier med resumé, baggrund og lidt om instruktion og skuespillere. Gennemgangen omfatter alle de kendte: Game of Thrones, Twin Peaks, House of Cards, Klovn og andre mindre kendte: Curb Your Enthusiasm og Arrested Development. Sidstnævnte handler om den dysfunktionelle familie Bluth der takket være nogle forfejlede forretningsmæssige dispositioner mister alle deres penge. Faren havner i fængsel, og den ældste søn må føre virksomheden videre.

Det er humor for viderekomne, ikke mindst scenerne fra fængslet, om den ene udgang faren tilkendes, uagtet han må have verdens omtrent dårligste forsvarsadvokat, og om hvordan medfanger bestikkes til at ignorere datteren i familien, når hun i udfordrende påklædning besøger sin far – den ene gang med ordet ’slut’ påtrykt den minimale t-shirt.

Der er gang i familien, den yngste bror falder for en ældre dame (Liza Minelli), der lider af svimmelhed, hvorfor han påtager sig at skaffe hende hash, der angiveligt skulle afhjælpe tilstanden. Det omfatter involvering af en nevø og en gruppe homoseksuelle forklædt som politifolk.

En anden personlighed er svigersønnen i familien, han er psykolog men har forladt sit hverv for i stedet at gå skuespillervejen. Det viser sig at være en vanskelig karriere der giver nederlag og anledning til tårer i brusebadet.

Det er en syret serie med et højt underholdningspotentiale. Om der er stof til eftertanke må være op til den enkelte seer. 6,2 millioner så de første afsnit, de sidste blev set af tre millioner.

Til sammenligning har 24 med Jack Bauer 8,6 millioner seere pr. afsnit i første sæson 13,7 millioner seere i sæson 5.

Det er tal der sætter danske seertal i relief. Broen har i snit 650.000 seere pr. afsnit, mere end 12 procent af den danske befolkning. Borgens første episode i sæson tre havde over 1,7 millioner seere. Ca. det samme havde Forbrydelsen, mens Klovn lå på ca. 300.000 seere pr. afsnit, når det gik bedst. Det fortæller måske nok mere om målgruppe end om seriens kvalitet. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt beskedent, når en fantastisk, velgennemført realisme-serie som David Simons The Wire har et gennemsnitligt seertal på 4,4 millioner.

Interessant er også Game of Thrones der arbejder med det forfatteren kalder en low fantasy setting. Det giver udmærket mening, mængden af fantasivæsener begrænses, undtagen når zombierne slår til i hobetal, og det giver plads til historiske universer, hvor man kan genkende forskellige historisk kendte miljøer. Game of Thrones ligger på omkring fem millioner seere. Mange af de nævnte serier er tilegnet et kvalitetsbevidst og smalt publikum og udbydes af eksperimenterende kabelkanaler som AMC, Showtime, HBO.

Mere poleret og mindre vovet bliver det, når de landsdækkende store kanaler, CBS, NBC, ABC, producerer, og her er Modern Family i stand til at trække mellem 10 og 16 millioner seere. Lige netop ved denne serie kan man godt blive uenig med forfatteren, da hovedpersoner som Claire og Phil betegnes som elskelig og distræt henholdsvis, og deres mellemste barn udlægges som ekstremt manipulerende. De tillagte karakteristika er begrænset til et uhyre beskedent antal scener og er faktisk slet ikke de mest fremherskende karaktertræk. Til gengæld er ikke nævnt den overlegne og evigt humoristiske omgang med referencer til utallige andre film, og den meget metaforsprudlende sprogbrug, der formodentligt er en væsentlig årsag til seriens succes.

De fleste af serierne beskrives positivt:

Band of Brothers skriver sig på en forfriskende ‘info-tainment’-agtig facon ind blandt vor tids vigtigste kilder til forståelse af Anden Verdenskrig. Serien havde 10 millioner seere indtil 9/11. Herefter stoppede markedsføringen, men serien havde fortsat syv millioner seere.

Kvalitet er ikke nødvendigvis en parameter, således havde Sex and the City en seerrekord på 10 millioner, da den først kørte, og ifølge Tobias Bukkehave lancerede serien et nyt syn på mode og kvinder. Det er et synspunkt Iben Albinus deler i sin bog Da Sex and the City ændrede verden.

Der er flere steder, hvor man kan være uenig med forfatteren, men alt i alt er det en underholdende guide, hvis man er seriemenneske.

Tobias Bukkehave

50 TV-serier du skal se

255 sider

Gyldendal

Udgivet: 2013

Birte Strandby