Ikke helt så hektisk som sidste år, selv om der var flere børn til stede. Er der hele skoleklasser der tager fri fra skole for at gå på bogmesse? Måske er det vejen til mere læsning?

 

 

Wulffmorgenthaler – femlingerne

På Politikens stand kunne man møde Anders Morgenthaler, Mikael Wulff og Pernille Bønløkke Toustrup der sammen har skabt en bog om femlingerne fra Mugge og vejfesten og Mugges mærkelige hjerne. Femlingerne hedder allesammen Allan, og de er med Morgenthalers ord psykopater. Allerede da de lå i deres mors mave, var deres påhit vanvittige og skræmmende. Inde i maven dunkede de hinanden oven i hovedet og forårsagede derved en larm, der gav deres mor problemer, men i øvrigt bidrog til rytmisk musik der lå på hitlisten i lang tid, og da de blev født, smuttede de væk i et tempo der gjorde det umuligt at afgøre, om der var to eller fem børn. 

Bogen om femlingerne handler også om en ost, og Wulffmorgenthaler der var i god kontakt med sit publikum af otte-ni årige, kunne hurtigt fastslå, at kun en del af børnene brød sig om ost, og at der i øvrigt var tvivl om, hvad der smagte bedst: ost eller bussemænd. Klamhederne var en anelse over bognørdniveau og tiltrak ikke så mange voksne.

Digital ulighed

Samtidigt var Lisbeth Knudsen, Paw Østergaard Jensen og Michel Steen-Hansen i gang med en debat om digital ulighed, for hvordan ser det ud med uligheden i et samfund, hvor 20 % af den voksne befolkning ikke kan modtage digital post. Betyder det udelukkelse, betyder det at en del af befolkningen får digitalt mindreværd. Skaber det en helt ny form for ulighed, og kan problemet afhjælpes med bedre brugervenlighed?

Teknologi og pædagogik

På Hans Reitzels stand diskuterede ph.d.-studerende Lucas Cone og forlagsredaktør Henrik Juul teknologi og pædagogik, og hvordan pædagogikken kom til kort i mødet med ny teknologi. Teknologien har kunnet bidrage på mange områder, men man mangler lidt diskussionen om, hvornår og hvordan de digitale løsninger bedst implementeres. Cone nævnte, at elever i undervisningen havde set på skovbrande i Australien, for derefter af deres lærer at blive informeret om opgaver på Aula. Det er en syg verden, hvor meget unge mennesker konfronteres med katastrofer i andre lande, for efterfølgende at gå videre med egen dagsorden.

Teknologi bruges, som man tidligere brugte bøger. Bemærkelsesværdigt er det også, at lærerkræfter er reduceret med 20 %, mens mængden af undervisningsmaterialer er steget. Vi evaluerer undervisningsmaterialet, kan vi også evaluere teknologien? Eller ifølge Løgstrup: Samfundet har den skole, det fortjener. Kan pædagogikken løse problemerne?

Jekyll og Hyde genfortalt

Forholdet til omverdenen kom også op at vende, da Kenneth Bøgh Andersen talte med Stine Sylvestersen om ’Jekyll og Hyde genfortalt’, og sidstnævnte blandet andet spurgte, om gys og gru kan ruste os bedre i en usikker verden. Det er stadigt et åbent spørgsmål, men forfatteren nævnte, at man jo altid kan lukke bogen og derved lukke for bogens gys og gru. Han nævnte også, at Hyde jo er en del af Dr. Jekyll og altid har været der, men så undertrykt at denne ikke kom til orde – og måske har vi alle en Hyde, der ikke kommer til orde. Samme Kenneth Bøgh Andersen fortalte også om sin gendigtning af Frankenstein, hvor den virkelig skurk er doktoren, ikke monsteret, selv om det er ham, vi bliver bange for.

Den store mand – Nye fortællinger om Grundtvig

Så var det mindre uhyggeligt  på Biografiscenen, hvor Sørine Godtfredsen og Lone Køller Martinsen talte om den nys udgivne Den store mand – Nye fortællinger om Grundtvig.

Man skulle ikke tro, at der stadigt kunne skrives mere om Grundtvig, men det er lykkedes de relativt mange forfattere i antologien at bidrage med blandt andet Den politiske Grundtvig, Den maritime Grundtvig og Den republikanske Grundtvig.

Samtalen omfattede verdens og historiens behov for store mænd. Er der stadigt behov for samlende helteskikkelser?

Hertil svarede Lone Køller Martinsen, at netop Grundtvig favnede hele menneskehedens eksistens i sin væren. Han lagde vægt på fortiden, men var også selvreviderende og leverede nye, originale tanker og nye konklusioner ud fra sit virke.

Han var optaget af det fælles bedste, en ‘vi-filosof’, men samtidigt tilhænger af enevælde, res publica og det at være en god hyrde for sin flok.

Godfredsen nævnte i sammenhængen, at Grundtvig kunne græde i rørelse over sine egne prædikener, hvilket aldrig var overgået hende.

Mest overraskende i bogen er måske kapitlet Grundtvig som feminist. Grundtvig var præget af tidens tro på, at kønsrollerne supplerede hinanden, men han mente også, at der mellem kønnene var åndelig ligestilling og ligeværdighed for Gud. Det beviste han ved at støtte Mathilde Fibiger, da denne kom i vanskeligheder på grund af sin roman Clara Raphael der rummede banebrydende tanker om kvindens frigørelse og uddannelsesmuligheder. 

I det hele taget kan man til stadighed læse Grundtvig på nye måder. Sørine Godtfredsen mente, at der var for få teologer der havde bidraget til bogen, og det var spørgsmålet, om vores sekulære tider har nedtonet den religiøse Grundtvig i forhold til de mange andre tolkninger af hans tekster.

Stephen King

På DR-scenen talte Nanna Mogensen med Jacob Holm Krogsøe og Sargun Oshana om Stephen King. Her blev Stephen Kings 75 års fødselsdag fejret med portvin. Salen var mørk, og Sargun Oshana læste højt af Geralds farlige leg for at vise et eksempel på god spændingsopbygning. 

Pissedårlig politik

Fra Robert Louis Stevenson og Stephen King var der mulighed for at gå direkte til en anden form for uhygge: dårlig uddannelsespolitik med Lotte Rod, Steen Nepper Larsen og Henrik Juul. Det blev mere eller mindre en generalsviner fra Nepper Larsen til Rod om folkeskolereformen og risikoen for, at også universiteterne var i frit fald – til trods for Rods erklærede hensigter om at ville arbejde for en bedre folkeskole med færre uddannelsesmål, mere varieret undervisning og genopfindelse af fællesskaber og kreativitet.

Lotte Rod har nylig udgivet bogen Pissedårlig politik – en lille samling af fortællinger om fejltagelser i dansk uddannelsespolitik – sammen med Alexander von Oettingen.

Steen Nepper Larsen var også efter de ‘3000 uddannelsesmål’, det faktum at ingen af landets 60.000 lærere havde været involveret i udarbejdelsen af folkeskolereformen og generelt det ‘eks-post-agtige pludderpladder’. Nepper Larsens kritik var omfattende og gik ikke kun på folkeskolen, men berørte også andre områder, gymnasier, sygeplejerskeuddannelsen og erhvervsskolerne. Især kritiserede han evalueringsbegejstringen: Det gør vi jo da for fanden hele tiden. (Samtidigt med at han fortalte, at netop venstreorienterede fra RUC havde været bannerførere for evalueringskulturen i 80’erne .) Slutteligt nævnte Nepper Larsen, at der skulle være plads til det eksperimenterende og mulighed for frihed fra afgangsprøver. 

I den forbindelse er det måske værd at nævne, at der findes en gruppe friskoler i landet, der ikke har afgangsprøver blandt andre Rudolf Steiner skolerne. Man kan lære meget af friskolerne, og tager man i betragtning, hvor meget der tales om Grundtvig, er det sært, at man ikke i langt højere grad kigger på, hvad det er friskolerne laver.

Basalt lød det som om Rod og Nepper Larsen var enige, om hvordan folkeskolen fremover kunne udvikles. Det bliver spændende, hvordan praksis kommer til at fungere.

Bogforum rummede som sædvanligt et sandt overflødighedshorn af tilbud, underholdning, viden, trends i samfundet. Her var Silas Holst om mobning på de sociale medier til et arrangement, hvor de mange tilskuere udgjordes af 99 % kvinder, og der var Adrian Hughes og Hanne Vibeke Holst om Hughes’ netop udgivne ‘Mors dreng’. Tilstedeværelsen af egoer og ikke-introverte forfattere gav et solidt boost til underholdningen.