Bogforum 2013 den 8. november i Bella Center

Man behøver ikke at kunne huske, at man skal tage bus nr. 30 eller 250S fra hovedbanegården for at komme til Bella Center. Man kan blot følge med strømmen og samtidigt konstatere, at trods tilstedeværelsen af flere fritgående MGP-wannabees på Bogforum i 2011, så er nørderne kommet tilbage og dominerer blandt et talrigt publikum.

Igen i år var tilbuddene mange og mangeartede. Jens Smærup Sørensen interviewede Ove Korsgaard om sidstnævntes erindringsbog: Solskin for det sorte muld, der med udgangspunkt i egen familie beskriver andelsbevægelsen, Askov Højskole, Lødderup Mejeri og hvordan man bliver professor uden at tage en eksamen. Altså et lille stykke Danmarkshistorie, og Korsgaard nævnte da også, at Lillys Danmarkshistorie havde inspireret ham.

Lidt længere henne på samme stand – Tranescenen – kunne man møde Jørn Lund og Georg Metz i en for publikum berigende samtale om dannelsesidealer og litteraturkanoner. Jørn Lund talte varmt for kendskabet til en fælles litteraturhistorie og dermed for betydningen af litteraturkanonen, der efterhånden er indarbejdet i danskundervisningen. Georg Metz spurgte, om det ikke var formynderisk med en sådan kanon, hvortil Lund replicerede, at det var det naturligvis, som det er hver gang man laver læseplaner og stiller krav til eleverne.

Senere i samtalen spurgte Georg Metz, om Jørn Lund med sine kommentarer om sproget ikke løb risikoen for at blive benævnt sur, gammel mand. En kommentar Georg Metz selv havde fået så ofte, at han efterhånden indledte sine udtalelser med: Jeg er jo en sur, gammel mand, så…

Her mente Jørn Lund, at sur og gammel også betød erfaringsramt med kontakt til virkeligheden, og surheden var en form for omsorg for kommende generationer.

Ikke overraskende var Lund efter sprogdestruktorerne, djøfferne og den offentlige administration. Og han langede ud efter universiteterne – ikke ulig den kritik af undervisningskvaliteten, som sociologen Henrik Dahl leverer for tiden. Lund frygtede for et sprogligt domænetab understøttet af et TV, der underholder mens man ’får livet til at gå over’.

Lunds vigtigste budskab er, at sprog er kultur. Men en forsøgt nedlukning af ordnet.dk med 55.000 daglige besøgende afslørede, at Kulturministeriet måske ikke ser den sammenhæng. (Carlsberg har overtaget finansieringen), og hvad mon de ville sige på Esperantostanden, hvor de jo er ved at skabe en helt ny kultur med det unge sprog.

Hvis man kan sige, at Jørn Lund utilsigtet tilsluttede sig Henrik Dahl i dennes kritik af humanistuddannelserne (blandt andet på SDU, 29/10), så bekræftede Hans-Henrik Knoop, der samtalede med Sten Tideman, uforvarende Michael Nøragers foredrag (på Det kreative Netværks kursus den 5. november på Uhre Friskole) om den beklagelige menneskelige tilbøjelighed til at lade den ubehagelige oplevelse slå tre gange så hårdt som den gode oplevelse. Fordi menneskets bedste forsvar fra tidernes morgen var en evig angst/bekymring, der skulle gøre en klar til at løbe, hvis de vilde dyr dukkede op.

Det førte videre til de tilfredshedsmålinger, der har kåret Danmark til verdens lykkeligste. Danmark scorer højt på tilfredshedsmålinger der hænger sammen med tryghed og gode institutioner, hvorimod Costa Rica ligger højere, når det gælder om at nyde øjeblikket.

Fra målinger gik samtalen over undervisning, plan B og Vejle Kommune. Knoop slog fast, at aktivitet var en betingelse for læring, at succesoplevelser var nødvendige i processen, og at demokratisk ledelse var at sælge ideen uden at elever/kolleger følte, at de fik trukket noget ned over hovedet. I samme forbindelse fremhævede Knoop værdien af differentiering og afslog, at vores One size fits all-institutioner kunne imødegå opgaven. Sidst berørtes betydningen af flow, det flow der kan opnås i gode arbejdsprocesser, i små børns leg og – ikke uinteressant på en bogmesse – ved læsning af skønlitteratur.

Lis Jensen blev interviewet om De ubudne af Susanne Staun. De ubudne er en vanskeligt kategoriserbar roman (anmeldt på bogvægten.dk), der befinder sig et sted mellem økothriller, spøgelseshistorie og krimi – ’fem minutter i verdens undergang’. Lis Jensen fortalte, at hun tog udgangspunkt i ’What if…?’, og Staun fastslog, at hovedparten af Jensens bøger har et mord på side et. Hvilket forklarer hvorfor de er så lette at komme i gang med.

Naser Khader og Steen Nørskov havde et tilløbsstykke om arabisk litteratur i Bellamekka.

Som udgangspunkt nævntes begrebet ’adib’ – dannelse, der på arabisk omfatter det at kunne koranen udenad. Naser Khader omtalte i den forbindelse sin bedstemor, der skønt analfabet havde rådet over utallige fortællinger, og han bekræftede at den mundtlige fortælletradition dominerede i de muslimske lande. Af skriftlighed findes blandt andet en årlig opdatering af fatwaen, altså rådgivende udtalelser om, hvordan man forholder sig til aktuelle emner.

Den samlede oversatte litteratur europæisk/arabisk overstiger ikke, hvad Spanien udgiver af oversat litteratur på et år. Kong Husseins erindringer og Mein Kampf kan man finde på boghandlens hylder, mens andre må hentes i hemmelige rum i kælderen eksempelvis bøger om erotik og systemkritiske bøger, der trykkes i Beirut.

Men vestlige tilbøjeligheder vinder indpas efterhånden. Eksempelvis findes der nu en arabisk udgave af x-faktor, hvor blandt andre en kvinde i fuld niqab deltog med fremsigelse af koranen og af egne digte.

Blandt kendte forfattere nævntes Adonis, der i øvrigt besøgte Louisiana litteratur i 2012, og Amos Oz læses også, hvilket i sig selv er forbløffende, da Oz er israeler og kritiker af fundamentalismen.

Det arabiske forår har givet plads til en mængde ny litteratur ikke så meget politisk litteratur men i højere grad digte. En af de mere kendte nye forfattere er Samar Yazbek med A Woman in the Crossfire, diaries of the Syrian revolution

Morten Hesseldah, Søren Kassebeer og Stèphanie Surrugue havde en påtrængende diskussion om Kulturministeriets 20-millioners læsekampagne, et projekt der med mere eller mindre held henvender sig til de 40 % af danskerne der ikke læser. Diskussionen bølgede lidt frem og tilbage og kom blandt meget andet ind på anmeldere, der fokuserede på at sælge egen personlighed frem for at fortælle om bøgerne. En type der ikke findes på Berlingske ifølge Søren Kassebeer.

Surrugue var inde på, at i stedet for at have litteratur som et eksklusivt tillæg ligesom sport og økonomi, så skulle litteraturen ind i politik og hverdag, hvor den hørte hjemme i lighed med franskmændenes fremgangsmåde, hvor de trækker forfattere/intellektuelle ind til debat i fjernsynet i forbindelse med poltiske begivenheder, og programmerne bliver set! Her er måske et sted, hvor man kan både bruge humanister og samtidigt stille krav til dem?

Lars Bukdahl stod for ungeafdelingen. Dels Spotscenen, hvor de helt nye talenter læste op af egne værker, og dels talte han med de prisbelønnede debutanter Christian Byskov og Hassan Preisler.

De læste begge op fra begyndelsen af deres bøger, og Hassan Preisler fortalte, at han egentligt havde skrevet en debatbog, men at hans forlægger havde bedt ham skrive romanen i stedet, så han havde måttet begynde forfra. Det er der kommet en lidt fantastisk bog ud af: Brun mands byrde, der holder et imponerende fortælletempo og er en sand kaskade af udtryk og indtryk.

Der var adskillige vægtige indlæg om tendenser i litteratur og politik, og generelt ligner det et kvalitetsløft i forhold til 2011 og 2012.

Birte Strandby