Krimimesse i Horsens den 17. marts 2013

For det trænede øje er det let at spotte messegængerne allerede i toget, og i Horsens kunne man følge dem fra banegården ad forskellige veje op til fængslet: Kvinder over fyrre, de fleste med briller, rygsæk, et afslappet forhold til den til enhver tid herskende mode – og med en hvis forventning i travet.

I Snedkeriet lagde Lene Kaaberbøl og Agnete Friis ud med en lysbilledserie om deres glamourøse færd som nys udgivne forfattere på det amerikanske marked. Udover lysbillederne havde de to damer medbragt sandkage og marmorkage til publikum, så forestillingen om den store Book Signing Tour blev forlenet med en vis hygge.

Mod forventning havde touren ikke været helt så glamourøs, som Invisible Murders fem uger på New Yorks bestsellerliste kunne berettige til, men forfatterne havde signeret mere end 700 eksemplarer af bogen, rejst med større og mindre held i ni stater og i øvrigt siddet i litteraturpanel med Mary Higgins Clark og Charles og Caroline Todd.

De forskellige begivenheder blev illustreret af fotografier, blandt andet var der billeder fra en del boghandlere, en sandstrand i Californien og et billede af Kaaberbøls pegefinger foran linsen.

Den næste på programmet var Ian Rankin, der blev interviewet af Jesper Stein om sit forfatterskab. Rankin fortalte om sine hovedpersoner, dels Jack Harvey, der overlevede to romaner og efterfølgeren Malcolm Fox fra Internal Affairs, der i fald han ikke som P. D. James’ hovedperson skal blive 102 år også vil finde sin afslutning, hvis han skal tillades udvikling undervejs. Rankins tidligere hovedperson, Rebus, spillet af John Hannah, fyldte 60 og trak sig tilbage fra krimitilværelsen, men er nu på banen igen.
Rankin er inspireret af James Ellroy, og Rankin tiltales selv af fiktionens mange muligheder. Derimod er han ikke tiltalt af de seneste tilbud om filmatisering, der kun vil afsætte 45 minutter til en bog – som det er tilfældet med de første Rebus-romaner, hvor det er Rankins opfattelse, at hver bog kræver mindst tre timer. Rebus-rollen spilles i den seneste filmatisering af Stephen Fry

Krimi, thriller og Leif Davidsen

Susanne Staun, Lars Ole Sauerberg og Bo Tao Michaëlis diskuterede begreberne krimi og thriller. Er det krimi der er genrebetegnelse og thriller, der er en undergenre – eller er det omvendt? Diskussionen var angiveligt funderet på opfindelsen: Krimithriller, et udtryk der ifølge Staun var så velvalgt som undertøjsunderbukser.

Lars Ole Sauerberg opdelte det nye begreb i klassisk Whodunnit og handlingsmættet thriller. Der var enighed om, at krimithriller nok betød en krimi med fart over feltet ud fra den betragtning, at den klassiske krimi alene var for blodfattig i dag.

Herudover berørte panelet de to typer helte: Den stilfærdige eksistens, som Cary Grant i North by Northwest, der uforvarende bliver hovedperson og viser sig i stand til at klare uforudsete forhindringer – det er her Leif Davidsen sædvanligvis har kedelige gymnasielærere – og så James Bond-typen, der har kompetencerne til at ordne skurken – og læserens/publikums tillid til at, at han gør det.

Samme Leif Davidsen med de kedelige gymnasielærere blev senere interviewet af Stéphanie Surrugue, og røbede at han ikke følger nogen dansk tradition men derimod er inspireret af Ambler, le Carré og Graham Greene, at kærlighedshistorien er det vigtigste, og at han sjældent ved, hvem der er morderen før til allersidst. Teknikken består i at sætte personer sammen og så se, hvad der sker. Davidsen tager angiveligt ikke udgangspunkt i sit eget liv, for som han sagde, hvor mange sider kan man skrive om et lykkeligt ægteskab? Derimod sørger han for at bringe sine hovedpersoner i ubalance – eksempelvis ved at myrde ægtefællen og så lade romanen udvikle sig derfra. Alle Davidsens værker er romaner – ikke krimier. Eller som udtrykt af en dame, der henvendte sig til Davidsen: Jeg læser ellers aldrig den slags, men det her er jo ikke den slags.

’To better understand and accept the naked man in us’.

John Simenon fortalte strengt og bevægende om sin far George Simenon, hvis liv var præget af store tragedier herunder tabet af en datter, forholdet til en ukærlig mor og skyldfølelsen overfor en bror. George Simenon har skrevet mere end 200 romaner og mere end 1.000 noveller, heraf godt 70 romaner med Maigret som hovedperson. Der er produceret 90 film og 400 tv-film med Maigret, der har været spillet af 30 forskellige skuespillere, den mest berømte sandsynligvis Jean Gabin.

Stærke kvinder i krimierne

Et andet af messens mere interessante emner var de stærke kvinder i krimi- og spændingslitteraturen. Her var Susanne Staun naturligvis også med, og ligeså Helle Vincentz og Julie Hastrup – med deres tre ambitiøse og handlekraftige hovedpersoner henholdsvis den neurotiske retsmediciner Maria Krause, den iskolde forretningskvinde Caroline Kayser, der er inspireret af virkelige personer og den moderne politikvinde Rebekka Holm, der ikke er produkt af en kønsovervejelse, men derimod forfatterens afsøgning af mulighederne.

Forfatterne blev udspurgt og suppleret af Jesper Stein og Jakob Levinsen. Diskussionen berørte udviklingen i kvinderollen, herunder overgangen fra Wolf, Plath og det Levinsen kaldte kulturpessimistiske martyrfortællinger til den moderne autisme-heltinde: Sara Lund og Lisbeth Salander. Kan man tale om en udvidet Pippi-drøm?

Der var færre forlag end sidste år, og trods mange glimrende arrangementer var messen mere stilfærdig – en anelse kriseramt? – men stadig en berigende oplevelse.

Birte Strandby