Det klassiske voldsscenarium har fire medvirkende: ofret, voldsmanden, den passive tilskuer – og den tilskuer der kommer til hjælp og fortæller ofret, at han alligevel ikke er udstødt af menneskenes klub, selvom volden har gjort, at han har følt sig udstødt. Vold er blindhed for det menneskelige fællesskab, skriver Carsten Jensen. 

Men vold og død er for nogle et grundvilkår, som det var det for aztekerne længe før spanierne dukkede op på kysten. Man kan se det på deres pyramider af kranier. Måske er volden også udtryk for kærlighed til destruktion – en kærlighed der kun findes hos mænd, ikke hos kvinder. Ifølge Kant er volden og ondskaben en egoistisk selvhævdelsestrang. For unge krigere er det måske en følelse af almagt og frihedsnihilisme der gør volden tiltrækkende.

Med Bjælken i mit øje ser Carsten Jensen nærmere på volden og prøver at forstå ondskaben bag – og ikke mindst den besynderlige arrogance der er en del af ondskaben, når den amerikanskledede koalition gennemfører næsten 35.000 luft- og artilleriangreb mod ISIS og hævder, at der kun er ca. 1.300 civile drab, mens mellem 70 og 100.000 krigere fra ISIS er blevet dræbt. ISIS er berygtet for at bruge menneskeskjold, og forskellige undersøgelser foretaget af NGO’er og universiteter finder frem til langt højere civile tabstal. Carsten Jensens konklusion på de forskellige rapporter om antallet af døde er, at sandheden står i vejen for fortællingen om godhedens kamp mod ondskaben – og at vi i virkeligheden ikke ønsker at lære af krigen.

I 204 korte – og som sædvanligt vidunderligt velskrevne – kapitler kommer vi rundt om ondskaben og volden. Breivik er oppe at vende flere gange som symbol på en ondskab der trives, fordi ingen har grebet ind undervejs.

Carsten Jensen spørger også, om fremtidens krige vil blive ført af lejesoldater, om ondskaben bliver en vare på det frie marked, og hvordan vi vil tackle flygtningekrige, ressourcekrige og troskrige. Vi ender på en optimistisk tone, selvom der afsluttes med en nekrolog.

Bjælken i mit øje

Carsten Jensen

260 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2020

Birte Strandby