Hvem har brug for whistleblowerordninger, hvis man har en velfungerende presse?

70 kritiske og konstruktive tekster om journalistik og journalistikkens vilkår i dagens Danmark.

Mediebilledet har ændret sig de seneste 70 år. I 1950 er der 116 dagbladsredaktioner, og der bliver solgt mere end 1,7 millioner aviser dagligt, det vil sige flere end der er husstande i landet. Sådan ser det som bekendt ikke ud i dag, og medierne får dertil jævnligt hug for ikke at leve op til hvervet som den fjerde statsmagt, at levere dybdegående, kritisk og ærlig journalistik.

Ole C. Jørgensen formulerer det lidt anderledes, der mangler indlevelse, galskab og historiebevidsthed, uagtet uddannelserne er blevet bedre.

Samtidigt langer Ole C. Jørgensen ud efter den friserede kultur der findes på redaktionerne i dag. Det skal ikke forveksles med en beklagelse over, at avisjournalistikken er blevet af med den giftige alkoholkultur der eksisterede tidligere, men som en tidligere (alkoholiseret  journalist sagde til ham: ’Mindst 75 procent af alle nyheder passerer et værtshus i deres tilværelse. Skal vi ikke være til stede?’

Diskussionen handler som bekendt en del om penge. For mange medier er annoncerne blevet den væsentligste indtægtskilde, og der er færre midler og mindre tid til den undersøgende journalistik. Der er også stadigt færre læsere der vil betale for et abonnement, og hvis man gemmer de gode, kritiske tekster bag en betalingsmur, kan der let opstå et demokratisk underskud. Der er dog flere af skribenterne, der mener, at læserne hellere end gerne betaler for god journalistik forfattet af en dygtig journalist med fagkundskaberne i orden. Det er måske grunden til, at nogle af skribenterne anbefaler en kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Antallet af journalistuddannede i perioden er steget til mere end det tidobbelte, ikke mindst på grund af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense (den har Jørn Henrik Petersen et underholdende indslag om), mens løn og anseelse ikke har udviklet sig. Lea Korsgaard har mødt et hold højskoleelever der enstemmigt har fravalgt journalistuddannelsen, fordi den for mange ser ud til at handle om ligegyldigt pr forklædt som artikler.

‘Bedre journalistik, tak’ er et festskrift for Anker Brink Lund på hans 70-årsdag. Anker Brink Lund har været i kontakt med mere end 3.000 studerende og 300 medundervisere i løbet af sin undervisningskarriere på Journalisthøjskolen, på RUC ved medieuddannelsen, på journalistuddannelsen på SDU og på medieledelse på Copenhagen Business School. I festskriftet møder vi kritiske, konstruktive tanker om journalistens udfordringer, uddannelse og udøvelse af gerningen fra 70 af de studerende/medundervisere, som han har mødt. De 70 tekster er ret forskellige men forholder sig alle konstruktivt til oplægget og giver samlet et godt idegrundlag, hvis der bliver anledning til en nytænkning af journalistuddannelsen. Bogens sidste sider er en liste over modtagerne af Cavling-prisen 1950-2019. Så er barren vist sat.

Bedre journalistik, tak

Tanker om nyhedsformidling 1950-2020

Redigeret af Andres Kratup og Peter Bro

166 sider

Forlaget Ajour

Udgivet: 2020

Birte Strandby