Selvbiografier kan være en øm genre, men Madeleine Albrights beretning om de seneste 20 år er fed underholdning. Måske fordi hun i højere grad skriver om sin tid og sine omgivelser end om sig selv.
Man kan næppe være enig med hende på alle områder. Dertil er hun for meget amerikaner i en tid, hvor USA ikke gør sig godt internationalt. Det er Albright selv opmærksom på, altså at USA har fået skår i renommeet, og hendes respekt for den seneste præsidents ‘larm og bluff’ kan opsummeres i:
De (historikerne, red.) vil ikke lægge til grund, og bør heller ikke gøre det, at en leder med stærke karakterbrister nødvendigvis vil udføre sit job dårligt.’
Albright var udenrigsminister under Clinton og arbejdede dermed for et USA der sad tungt på sin førerposition. Det mærker man flere steder i biografien, og det kan med et dansk udtryk godt blive lidt trælst i længden. Til gengæld er der meget andet at komme efter både politisk og undervisningsmæssigt fra Albrights karriere som universitetslektor med blandt andet kurset: USA’s nationale sikkerheds-værktøjskasse. Her kan man kun misunde hendes studerende, der sammen med en entusiastisk formidler arbejder med spørgsmål som: Hvad er et lands styrker? Er det politiske system kontrolleret oppefra eller nedefra? Er naboerne venligtsindede? I kurset indgår også et rollespil, hvor de studerende indtager forskellige diplomatiske roller, og oplægsholderen (Albright med undervisningsassistenter) skriver et manuskript, der kan indeholde for eksempel russiske intentioner om at overtage Arktis, et nordkoreansk missil der ved en fejltagelse havner i Japan eller noget andet der – fra amerikansk vinkel – kan kræve diplomati og/eller våben.
Sjovt nok slutter beskrivelsen af undervisningen med et lille hjertesuk over studerende der bliver væk fra timerne – de har i forvejen trukket lod om at få lov til at følge hendes undervisning – og andre studerende der ikke afleverer deres projekter til tiden. Måske kan det trøste alle andre undervisere på kloden, der måtte kende det problem. Ellers har Albright et klart syn på uddannelse:
… der er en tæt forbindelse mellem menneskelige fremskridt og et godt uddannelsessystem.
Madeleine Albright har desuden blik for virksomhedernes diplomatiske muligheder og en høj moral, som det kommer til udtryk, da hun selv er med til at grundlægge en virksomhed:
Uanset hvad det ville koste os på bundlinjen, så ønskede vi ikke, at vores børn skulle foragte os. Vi besluttede, at vi ikke ville arbejde for tobaksindustrien eller våbenproducenter, og at vi ville se os grundigt for, før vi tog imod det mindste beløb fra nogen.
Vi følger Albright i det udenrigspolitiske arbejde, men der kommer ikke meget frem, som vi ikke har hørt før. Albright ved heller ikke, hvad der fik Bush til at invadere Irak, omend Cheney er kort nævnt for sin ‘hårde kurs’ (den får man et billede af i filmen Vice), og Powell fremstilles som en mand der bliver vildledt.
Albrights bog er ærlig, sober, men det er ikke ellers udtryk man føler trang til at bruge om amerikansk politik:
George W. Bush førte valgkamp som de fleste andre præsidentkandidater. Ved at beskrive modsætningen mellem sine egne dyder og de frygtelige fejl hos den mand, han ønskede at afløse.
Hun fortæller også om en Nixon-støtte der forstyrrer en gallamiddag til ære for en demokratisk senator. Samme senator udsættes for, at en nøgen kvinde løber gennem lobbyen på det hotel, hvor han bor, mens hun råber ‘Senator, jeg elsker dig’. Til et pressemøde slipper Nixon-tilhængere hvide mus løs, og racistiske breve uddeles til et andet.
Gennem Albrights skarpe blik og næsten lige så skarpe pen får vi indtryk af mange af de personligheder der har været med til at forme det politiske landskab, her synes Václav Havel at have gjort det største indtryk. Mindre positivt er billedet af Assad (Assad er nyligt portrætteret i Diktatoren i Damaskus), men det er under alle omstændigheder lærerigt at få udsigten til verden gennem en flygtning fra 2. verdenskrig der bliver udenrigsminister i USA.
Helvede og andre destinationer
Erindringer i det 21. århundrede
Madeleine Albright
424 sider
Gads Forlag
Udgivet: 29.05.2020
Birte Strandby
