Anden bog om egernet der elsker sit træ. Egern passer godt på sit træ, taler blidt til det og dyrker dets fyrrekogler. Egern er meget opmærksom på træet og ved, at man må ikke tage alle fyrrekoglerne på een gang. Egern ved også godt, at træets nåle smager godt, og dem må man heller ikke spise allesammen, ligesom man naturligvis ikke må bruge alle træets grene til at brænde af, selvom det giver en dejlig varme.

Som i den første bog om egernet, ‘Det er mit træ’, er der oplæg til filosofi, men pointen her er barsk: Da egern sidder tilbage og har ædt og slidt sit træ, så der kun er en stub tilbage, kommer en flok børn forbi. Begejstret løber de efter egernet vel vidende, at egern er skrøbelige, og at man skal passe godt på dem. Egern spæner ud af billedet, og læserens egen fantasi står for yderligere slutninger. 

Her er ikke helt den samme plads til filosofi, som i ‘Det er mit træ’. Dertil minder egernets situation for meget om menneskets i et samfund, hvor naturen på alle måder er trængt, og menneskene fremstår som grådige og ubetænksomme. På den vis er det en ret uhyggelig bog, og hvis ungerne kommer frem til de samme konklusioner, så er det vel strengt taget synd for dem, da de jo ikke kan gøres ansvarlige for deres forældre og bedsteforældrens hensynsløse omgang med naturens ressourcer.

Som i den første bog er der fine helsides illustrationer i smukke farver, enkle og med egern som hovedperson på alle sider. Bogen kan fint læses sammen med den treårige, mens det måske ikke bliver rent lystlæsning for de seks -syv årige.

En del af tidens børnebøger beskæftiger sig med klima og miljø, og nogle af dem er ret pessimistiske. Det kan være et forsøg på at råbe forældrene og resten af familien op, og det er fint, men løber man ikke risikoen for at skræmme ungerne for at få ram på forældrene, og får det folk til at handle, eller bliver man depressiv og lammet?

Bare lige én mere

Skrevet og illustreret af Olivier Tallec

Oversat af Christel Pedersen

30 sider

Aldersgruppe: 3- 8 år.

Vild Maskine

Udgivet: 05.11.2021

Birte Strandby