Ungdomsroman om mobning og overlevelse
Som i Et mærkeligt skib af Anita Krumbach og novellen Espen og de andre af Finn Gerdes er Ludvig i Syg i hodet ramt og udenfor. Men i modsætning til hovedpersonerne i de to førstnævnte værker er Ludvigs største – måske eneste – virkelige problem hans mor, der dukker fuld op til et forældremøde. Det er så pinligt, at selv læseren vil kunne mærke tæerne gå i krampe.
Som ofte før tager Wilkens fat i et godt emne og får mange fine nuancer med, men der er et problem med dialogerne, når de 14-årige drenge lyder som 40-årige kvinder:
– Hvis jeg kan hjælpe på nogen måde …
– Det tror jeg ikke. Men det er godt nok at snakke med nogen om
det.
Det er en skam, for andre steder fungerer sproget vældigt godt:
Jeg lukker døren stille i og sætter mig ved bordet. Vinden presser
regnen ind mod vinduet. Dråberne løber ned. Nederst samler de
mange små dråber sig til en bæk. Den løber videre ned i tagrenden.
Bækken bliver til Skjern Å derhenad. I nedløbsrøret er den
blevet til fjord. Det pisser ud helt nede ved jorden og danner en
mægtig sø, for der er ikke noget afløb ned i jorden.
Nogle gange er det hyggeligt at sidde og lytte til regn. Jeg sagde
nogle gange.
Vi har igen stil for.
Trods det utroværdige drengesprog er romanen rørende og får nuanceret Ludvigs vanskeligheder og den særlige beskyttertrang unge børn med misbrugende forældre kan udvise. Ludvig bliver mobbet i skolen, hans mor drikker, og sandsynligvis ser Lene Sofie ikke til hans side. Men han er ikke helt venneløs, han begynder at gå til fitness, og han får sin mor til at love, at hun vil skrue ned for forbruget. Han inviterer endda et farpotentiale hjem til middag, men der har moren igen glemt sit løfte.
Da Ludvig endelig bliver udadreagerende, sker der dramatiske og tragiske ting, men måske er der alligevel håb for Ludvig og for Ludvigs mor.
Finn Wilkens
145 sider
Forlaget Uhrskov
Udgivet: 2015
E-bog
