Claes Johansen begyndte sin forfatterkarriere i 1986 og har blandt andet skrevet om danskerne: ’Dette underlige folk, genetisk et krigerfolk, der af historiske og geografiske omstændigheder er blevet tvunget til at agere fredelige, tolerante…
Men giv dem en kasse bajere, en læderjakke med et rygmærke eller et tilstrækkelig destruktivt politisk parti at stemme på, og du vil omgående se hornene vokse ud af hjelmen på dem.’
Måske er det det, der er tale om her.
’Anitas hjemkomst’ er speciel på flere måder. Dels opfører handlingen sig forventeligt indtil den pludselig lander i en slutning, der ligger langt fra forventningerne. Dels handler romanen om optakten til den kolde krig og den heftige kommunistforskrækkelse, der hærgede på den tid, og det er på sin vis en spionroman, men uden lighed med Carré, Ambler og Fleming, selvom indledningen har typiske karakteristika: En kvinde går gennem Kastrup Lufthavn med en pistol i bagagen. Det viser sig ret hurtigt, at hun arbejder under dæknavn for englænderne, og hun er i København for at bistå ved afhøringen muligvis likvideringen af en spion/kommunist i samarbejde med Nielsen, der er psykopat.
Under sit ophold i byen møder hun desuden sin gamle ven Mathias, der som redaktør af Frihedskuréren har modtaget et mystisk brev fra en mand, der underskriver sig Børge Henriksen, Afdød.
Afhøringen går ikke som forventet, og Anita og Mathias forsøger at stikke af. Anita får effektivt sat Nielsen ud af spillet, men det slutter ikke der, og man kan sidde tilbage med en følelse af ikke helt at have forstået, hvem der er hvem og hvorfor.
Anitas hjemkomst
Modtryk
Udgivet: 22.02.2011
Birte Strandby
