Naja Marie Aidt er efterhånden en kendt skikkelse i det moderne lyriske univers og er blevet tildelt flere litterære priser. Blev i 2004 indstillet til det livsvarige legat på finansloven og i december 2009 modtog hun Montanas Litteraturpris.
Digtsamlingens titel: Alting blinker kan forstås på flere måder. Både med hensyn til samlingens ydre fremtoning, idet selve indbindingen glitrer, funkler og blinker i sin opsætning i sølvfolie. Det samme ses i digtene, hvor verden blinker, foråret blinker i pytterne, Månens stråler spi-il-le på sø-e-ens glar, og alting blinker, se min sjæl har forladt mig den ligefrem glitrer, hvis øjne funkler som sorte perler. Denne glinsende overflade kan ses som en kritik og accept af det overfladiske samfund, både i Danmark, Grønland og ikke mindst i New York, hvor Aidt for tiden opholder sig, mens hun tænker tilbage.
Det første digt: Fjerde April er en kort introduktion til det både historiske og nutidige New York. Engang var parken skov…engang blev en sort mand præsident. To adverbier bruges flittigt: engang og dengang. Som i andre af digtene veksles mellem fortid og nutid, mellem tørre historiske facts og digterjegets personlige følelser.
Dernæst følger tre suiter. Hver suite er tilegnet en kendt amerikansk digter.
Den første er Gertrude Stein, og omhandler 18 nummererede digte, hvis hovedtema er barnets udvikling fra fødsel til det attende år. Også her veksles mellem fortid og nutid, kvaler med at være langt hjemmefra/med et amputeret sprog, at lide af hjemve efter en hundeslædetur eller kolonihaven i Herlev, bøgeskov og en nutid i New York, hvor jeget har brugt alle sine penge på røde sko og metrokort.
I den næste citeres fra John Ashbery, der fortæller, at han har forladt sit hjem og kommer tilbage 20 år senere. De længere digte er omkranset af fem grå firkanter med hver sit lille digt. Det drejer sig om at finde et hjem, og der kommer flere forslag: en vandmelon, flere sivsko, syet sammen, et æg eller: hvis du kommer til Danmark/kan du klæde dig ud som/wienerbrød/så kan du bo/i bagerens vindue/indtil du bliver spist/eller smidt ud/så ligger du ingen/ til last. Det sidste grå digt konkluderer, at der er bygget et hjem i træets top. Her er mennesket beskyttet, kan overse det hele, og alting blinker.
Tredje suite citerer fra Emily Dickinson: Beauty is not caused. It is. Iflg. Originalteksten er den blevet ændret lidt. Det første is er oprindeligt be, men det kan være bevidst. Her findes 11 digte. Det første er koncentreret om det store æble, altså New York. Her er hun blevet budt velkommen, men flere af digtene kredser om Danmark som Herrefolket, dets kolonier ved De vestindiske Øer og så naturligvis Grønland. Igen både i fortid og nutid.
Digtsamlingens hovedtema er: at være fremmed i Grønland, Danmark og New York. Der ses en vis kritik af herrefolkene og tidens glamour, men samtidig er der noget forløsende i ordvalget, så det ikke opfattes som negativt, men blot en konstatering af tidens tilstand. Digtene er tilsat en god portion af sproglig spændstighed med afsmitning fra Frank Jæger. Dette ses f.eks. i det andet digt: OH at være et lille møgegern. Aidt leger behændigt med sproget og slutter ofte digtet af med et klart brud. Digtene er fint struktureret, idet begyndelsen og slutningen harmonerer, og bruddet skaber en stærk dynamik.
Forfatter: Naja Marie Aidt
72 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 2009
