Alice er femten år, da hendes far, Matt, bliver sendt til Irak som soldat. Hans beslutning om at tage afsted kommer som et chok for familien, hustruen Angie, Alice og hendes lillesøster; og den hyppige brevkorrespondance gør ikke savnet mindre. Alice går rundt i en af sin fars gamle skjorter i måneder, hun planter urtehaven til nøjagtigt som han ville have gjort det og det kommer til konflikt, da Angie prøver at forhindre hende i det.
Angie selv bliver ikke stærk og ansvarsfuld af at være aleneforældre, og værre bliver det, da Matt meldes savnet. Samtidigt er Alice på vej ind i sin første forelskelse, og det er med til at øge hendes forvirring og usikkerhed.
Det er et forfærdeligt og gribende billede af den sorg, der forvrider og mishandler en familie, og romanen viser andre sider af krigens ofre end eksempelvis de to danske romaner Soldater græder ikke af Jesper Nicolaj Christiansen og Jeg er en hær af Lars Husum, der også har helt godt fat i meningsløshed og tab.
Hovedparten af romanen fortælles fra Alices synsvinkel, men også Angie kommer til orde. De er begge troværdige, mens portrættet af faren fra begyndelsen synes distanceret og overidealiserer. Tilsyneladende er hans eneste fejl nogensinde, at han melder sig til at blive sendt til Iran og dermed efterlader sin familie efter en enestående indsats som far og ægtefælle.
Skønt romanen foregår i 2006, er der noget tidløst over historien. Mobiltelefon og mail er kun nævnt en enkelt gang, og der kunne i princippet lige så godt have været tale om Vietnam-krigen.
Alice Bliss
Laura Harrington
Oversat af Ulla Lauridsen
374 sider
Mrs. Robinson
Udgivet: 04.09.2012
Birte Strandby
