En ikke atypisk lejlighedsguide til krisebrug i lighed med Mejlhedes Må man godt danse alligevel? der er rettet mod privatpersoner. Målgruppen er her overvejende erhvervsledere, og et af forbillederne er den noget tyndbenede: Nul røvhuller-reglen af Robert I. Sutton (bogvægten.dk).
Referatet der i al kortfattethed nærmer sig det fyldestgørende kommer her:
Hvordan tackler man krisen på arbejdspladsen? Det gør man ved at være positiv og opmærksom (medfølende) overfor medarbejderne, så de udfører deres hverv med større glæde, også selvom de er gået ned i løn og må give afkald på julefrokost og efteruddannelse. Efteruddannelse og kurser kan virksomheden i øvrigt muligvis selv oprette internt.
Vigtigst i krisetider er kommunikation om såvel det gode som det dårlige. Humor er et væsentligt bidrag der eksempelvis kan afspejles i nye titler:
Pixelardo da Vinci
Royal Storyteller ande Propaganda Minister
Supreme Challenger of the Status Quo and Wicked Web Site Innovator.
Næsten hver tredje side er tekstet for svært hørehæmmede, det vil sige et bon mot i syvdobbelt standardpixelstørrelse. Desuden er der masser af gentagelser, hvis noget skulle være smuttet undervejs.
I slutningen af bogen kan man ved hjælp af et skema teste, hvordan man har det på jobbet. Testen eller en lignende kan være set før af dem, der måtte læse Alt for Damerne. Desuden er der eksempler på virksomheders mere eller mindre vellykkede krisereaktioner.
At glade medarbejdere er en fordel, der kan give bingo på bundlinjen, og kreative løsningsmodeller uden massefyringer et hit, er næppe en nyhed, men trods alt er de mere eller mindre fortærskede forslag samlet på en ny og meget overskuelig måde.
Alexander Kjerulf
208 sider
Gads Forlag
Udgivet: 14.05.2009
