Denne bog er et langt reklameindslag for ’et jævnt og muntert, virksomt liv på jord’.

Med udgangspunkt i den allestedsnærværende finanskrise tager Anna Mejlhede det overfladiske, købte liv op til gennemsyn, og det kan det måske nok trænge til.

Bogen indledes med godt 40 siders moralsk opsang, der sprogmæssigt lige så godt kunne være leveret af Nynne eller Bridget Jones wannabees, et veritabelt opgør med udtalelsen: ’Den eneste chance for udødelighed er at brillere materielt i form af de ting vi ejer og bærer…’

Teksten er inddelt i mange små afsnit, der skiftevis er efter vores forbrugsbegejstring og leverer andre anbefalinger såsom det simple liv, hvad det nu måtte indeholde af kirkebasarer og genbrugsforretninger for dem med hyperaktive shoppegener.

Et afsnit handler om, hvordan vi får aflad for forbrugerismen. For eksempel tager en bilforhandler i Monaco efter sigende et gebyr på 10.000 kr. ved salg af luksusbiler. Gebyret går til genplantning af regnskoven.

Så er der lidt om de ensomme mennesker, der sidder i hver sin bil og ikke rigtigt har styr på det med delebiler. Her kunne man nok lære af mange studerende, der ’sælger’ tomme sæder på nettet, når de kører hjem i weekenden.

Afslutningsvis er der råd om, hvordan man undgår krisen. Eksempelvis er der en Facebook-gruppe, der har meldt sig ud, og ifølge forfatteren kan man også synge og danse sig ud af krisen. Essensen er at verden kan bruge finanskrisen til at samle op på de virkelige værdier og skille sig af med noget af det overflødige.

Det er lidt ligesom at høre på sin kloge, gamle bedstemor, hyggeligt og let.

Forfatter: Anna Mejlhede
188 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 23.03.2009
Birte Strandby