Linn Strømsborg er en ung norsk forfatter, der her udkommer med sin femte roman ”Aldrig, aldrig, aldrig”. Romanen har fået stor ros i hjemlandet, da den tager livtag med et tabu: Selvvalgt barnløshed.
Hovedpersonen er en kvindelig jeg-fortæller i midten af trediverne. De sidste otte år har hun boet sammen med Philip. Lige fra starten har hun gjort ham det klart, at hun ikke ønsker at få børn. Som helt unge var den præmis helt okay for Philip. I takt med at de nu er blevet ældre, har Philip revideret sin holdning og ønsker børn.
Parrets omgivelser påvirker dem. Der bliver fx stillet spørgsmål omkring hvornår, de skal stifte familie. Og så er der det med vennerne, der gifter sig, flytter ud af centrum og får børn i en lind strøm.
Hovedpersonen har altid følt sig afklaret og helt sikker på, at hun ikke skal have børn. Men i takt med at andre spørger ind til hvornår og ikke om hun skal have børn, bliver hun forståeligt nok usikker. For hvad nu hvis hun tager fejl? Og hvad nu hvis hendes nej til børn koster hende forholdet til Philip?
Bogens hovedperson analyserer sit liv for at forstå sin egen modstand til det at få børn: Hendes mormor og morfar fik børn, men ønskede det aldrig. Moren har derfor ikke kontakt med sine forældre, men sammen med hovedpersonen rejser hun til Spanien for at fejre mormorens 75 års fødselsdag. Hendes farmor og farfar ønskede sig børn i tyve år, før de endelig fik hendes far, der var et rigtigt ønskebarn. Hendes egen mor blev mor til hovedpersonen som 19 årig. Siden hovedpersonen selv fyldte 19 år, har moren strikket børnetøj til det barnebarn hun håber, der kommer.
”Aldrig, aldrig, aldrig” er en uhyre velskrevet og vedkommende roman om at være kvinde i trediverne og de forventninger, der er i forhold til at følge normen, danne par og stifte familie. Det er en modig bog, der tør at stille nogle vigtige spørgsmål, der alt for sjældent rejses i bøger og på film. At man selvvalgt fravælger moderskabet eller forældreskab er desværre et tabu. Men Linn Strømsborg viser – heldigvis – at en kvinde, der selvvalgt ikke er moder sagtens kan holde af børn og være fantastisk i selskab med dem. Det er hovedpersonen nemlig, når hun tager sig af venneparrets baby. Den detalje er fin at få med.
Linn Strømsborg skildrer de dilemmaer, som bogens hovedpersonen oplever med stor indlevelse og fine nuancer. Selvom jeg er mor, synes jeg det er genkendeligt. Al for tit bliver vi afkrævet svar på vores valg og beslutninger, endskønt det er meget privat. Og hvorfor er det mon at flertallets valg automatisk tegner det ”rigtige” valg? Linn Strømsborg får læseren til at stoppe op og overveje, hvornår vi må og kan stille de personlige og private spørgsmål til andre mennesker.
At fravælge børn er hverken forkert eller egoistisk. Det er et reelt valg. Vi kan ikke være ens. ”Aldrig, aldrig, aldrig” er en fin påmindelse om at skabe rum og plads til forskellighed i vores samfund og i de nære kredse.
”Aldrig, aldrig, aldrig” er skrevet med en usædvanlig lethed og elegance. Sproget er enkelt og uden omsvøb. Romanen tegner et fint og præcist tidsportræt af parforhold i trediverne, identitet og kriser. Det er let at spejle sig i den. Linn Strømsborg skriver med et glimt i øjet og en formidabel ironisk sans, der løfter dialogerne op til noget helt særligt.
Linn Strømsborg giver os masser at reflektere over, da vi får lov at følge jeg-fortællerens allerinderste tanker. Det er alt fra skamfuldheden over ikke at ønske moderskabet til angsten for ensomheden, når hun engang bliver gammel og sidder på et plejehjem uden besøgende børn. Tilbage er kun at sige tak for at bringe sådan en vigtig tematik til bords – og tilmed at gøre det så veldrejet og rammende.
Aldrig, aldrig, aldrig
Forfatter: Linn Strømsborg
Oversættelse af: Karen Fastrup
Forlag: TURBINE
276 sider. Hardback
Udgivelsesdato: 20. 8. 2020
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
