Strindberg har mange betragtninger om ægteskabet, der virker chokerende og provokerende, fordi de stammer fra 1884, men derfor er de nok så interessante. Ikke mindst når han dissekerer Ibsens ‘Et dukkehjem’ og kalder Nora et tossehoved og en hykler.
De tolv noveller er betagende læsning, men indledningen er også et studium værd. Strindberg skriver, at kvinden ikke er undertrykt. Som en begrundelse herfor, nævner han, at manden rejser sig for kvinden, når hun kommer ind i et lokale, at han følger hende på vejen, hvis hun ønsker det, at forlovelsestiden for manden er ren træning i tjenerfærdigheder. For en nutidsdansker kan det virke, som om han modsiger sig selv med sætningerne: Manden vælger som oftest sin hustru … og Det er ikke altid givet, at hun elsker ham, for hun vælger jo ikke. Strindberg forbinder altså ikke manglen på frie valg med undertrykkelse.
Efter at have givet Ibsen tørt på går Strindberg over til at tage sig af kvindens rettigheder, som han finder er korrumperede på grund af en fordrejet samfundsnorm. Det er interessant læsning, på nogle punkter overraskende: Fuldstændig ligestilling mellem kønnene skal aflyse det vederstyggelige hykleri, som kaldes galanteri eller høflighed mod damerne.
Strindberg går desuden ind for stemmeret for kvinder, en myndighedsalder på 18 år, ret til at besætte alle stillinger, selvom det at lukke et par millioner kvinder ind på arbejdsmarkedet kan vise sig at give andre problemer. Jo, Strindbergs indledning er nok værd at læse.
Dernæst følger de tolv noveller. Strindberg er ikke venlig mod sine hovedpersoner. I novellen Dydens løn straffes den unge Theodor hårdt. Først dør hans mor tidligt. Han lover på hendes dødsleje aldrig at have kontakt med prostituerede. Til gengæld kæmper han med sine drifter det meste af sit liv. Det får han ingen belønning for.
I Kærlighed og korn er penge problemet. Den unge ægtemand er er glad for luksus og fine ting, men ikke helt så aktiv, når han skal finde oversættelsesopgaver, de nygifte kan leve af. Penge er et emne i flere af novellerne, sammen med kærlighed og utroskab. Og Strindberg har sin egen novelle med titlen ‘Et dukkehjem’, hvor Ibsen endnu engang bliver sat på plads.
August Strindberg betragtede sine medmennesker og fremstillede dem med heftig satire og barsk ironi, skarp som en ragekniv og meget underholdende.
Ægteskab
August Strindberg
Oversat af Karen Fastrup
214 sider
Turbine
Udgivet: 05.03.2019
Birte Strandby
