Lubna Ahmad Al-Hussein fra Sudan har begået en forbløffende bog, der bekræfter nogle af den vestlige verdens værste fordomme om sharia-lovgivning, der blev indført i Sudan i 1983.
Denne lovgivning medførte, at pågrebne tyve fik hugget den højre hånd af, og en særlig fortolkningsvenlig paragraf kunne anvendes på folk der ’krænkede den offentlige moral’. For forfatterens vedkommende viste det sig, at lange bukser i høj grad forstyrrede den offentlige moral. Med sharia-lovgivningens indførelse blev aviserne nationaliseret, partiledere fængslet, et studenteroprør blev kvalt i vold, og den selvsamme lovgivning gav anledning til besynderlige selvmodsigelser, som da det blev tilladt at blaffe – stærkt opreklameret af regeringen fordi det at tage blaffere op var en kærlighedsgerning – mens det stadigt var forbudt for kvinder og mænd at sidde sammen i en bil, medmindre de var i familie.
Det er især disse besynderligheder, forfatteren har kommenteret i sit journalistiske virke: Mærkelige forbud uden baggrund i Koranen. Forfatteren oplevede som skribent, at alle hendes artikler blev censureret og prøvede derfor at skrive en artikel om madlavning – som også blev censureret. Ordet ’tomat’ var åbenbart forbudt.
Hele bogen kan betragtes som en kommentar til regeringen i Sudan og slutningen en erklæring om forfatterens intentioner om fortsat at kæmpe verbalt mod et repressivt styre. Fra et vestligt synspunkt er bogen lidt af en horisont-udvidelse, der med forfatterens argumentation præsenterer Koranen som åben for fortolkning i samme omfang som Bibelen. Samtidigt handler det om forholdene for unge, der gerne vil have en uddannelse og samlet er det et billede af, hvorfor diktatur fungerer så dårligt i en oplyst verden.
Forfatter: Lubna Ahmad Al-Hussein
i samarbejde med Djénane Kareh Tager
Oversat af Christian Axel
192 sider
Gads Forlag
Udgivet: 25.03.2010
