I fortællingen indgår dagligdagens samtaleemner – i Canada kan det for eksempel være vejret og hockey, mens opdelingen i engelsk og fransk ikke anbefales som udgangspunkt for en konversation.
Herudover går hver enkelt oversætter ind i særlige udtryk fra deres sprog, således fortæller Nesrine fra Algeriet om et udtryk som Minoucha, der kan være et kælenavn for en kat eller for en lille pige, og udtrykket El Sheikh, der er et pænt udtryk for ’far’, som anvendes overfor ældre mennesker. El hadj eller el hadja betyder ’personer der besøger Mekka’, men det kan anvendes som høflig henvendelse overfor alle ældre mennesker. Og når vi på dansk anvender det fiktive landenavn Langbortistan for at illustrere stor afstand, så siger man i Algeriet ’to live in Cartagena’.
Ordene er også skrevet på arabisk og de staves som bekendt modsat i forhold til europæiske sprog. Men skønt staveretningen er arabisk, så er ordstillingen europæisk, hvilket gør det vanskeligt at genkende udtrykkene.
Ser man i stedet nærmere på danskerne, så er det første eller andet spørgsmål i en nystartet konversation ofte: Hvad laver du? eller Hvad arbejder du med? Danskerne er omtalt som reserverede men også som tolerante og med humoristisk sans. Sport og politik er almindelige samtaleemner, hvorimod det er en dansk holdning, at religion er noget privat.
Som en særlig national begivenhed er nævnt den 15. juni 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen.
Af bemærkelsesværdige udtryk nævnes blandt andet: Den går ikke, Granberg, og at tage benene på nakken, og særlige nationale kendetegn er Den lille Havfrue og Holger Danske. Desuden fremhæves den danske indsats for miljø og genbrug som noget særligt (hvilket vel er stærkt bekymrende, når man ser på det overforbrug, der præger os?).
Brahima fra Mali er en anden af oversætterne. Hun skriver om Malis historie og det politiske system, det nuværende demokrati og det tidligere diktatur.
Om sproglige udtryk skriver Brahima blandt andet, at dyr også her anvendes til beskrivelse af mennesker. Hyæne forbindes med dumhed, hare og kanin forbindes med at være smart, og på sproget bambara, der er det mest anvendte sprog næst efter det officielle franske, findes et udtryk som ignorance is darkness.
Man kan diskutere hvor repræsentativt landene præsenteres i den relativt korte tekst, men det er en interessant bog, og måske kan den få en betydning som en let guide til den, der gerne vil have en hurtig indgangsvinkel til de meget forskellige nationer på jorden.
