Dufaux og Delaby har givet både den berygtede romerske kejser Nero og det antikke Rom i det første århundrede et forbløffende liv og fortættet drama i tekst og streg. Vi får virkelig syn for at ‘det gamle Rom’ var ikke for folk med sarte nerver. Det var en blodig, grusom og forræderisk tidsalder, hvor død var noget man delte ud med gavmild hånd. I arenaer som Colloseum kæmpede slaver og gladiatorer til døden med hinanden og med vilde dyr. Voldsom voldelig død var en folkefornøjelse, og det var ikke fribrydnings-fake men ægte hoveder der rullede til folkets umådelige fornøjelse.
Historien om Nero følger i det store hele de forskellige historiske romerske skrifter, med alle magtkampenes snigmord og andre ofre. Vi følger Nero og hans mor, den næsten mere berygtede Agrippina, der efter sigende forførte sønnen inden han fik hende myrdet, fra Agrippina var Claudius hustru og Nero hans adoptivsøn.
Det er en spændende og blodmættet fortælling med blodige gladiatorkampe, hed sex, orgier, hævn og kærlighed. Tegningerne er naturtro og det antikke Rom træder tydeligt frem for beskuerens øjne, og sammen med den dramatiske historie forføres læseren ubønhørligt ind i denne fantastiske verden.
Det er historie fortalt på en fængende levende måde. Det er ikke Neros historie fortalt af dem som erobrede kejsermagten fra ham eller af den katolske kirkes fædre, men af gamle romerske kilder som egentlig synes at give et ganske troværdigt billede af en populær kejser som i sin almægtighed efterhånden bliver mere og mere afstumpet.
Der følger en anden del på yderligere fire bind. Det kan man kun glæde sig til.
Tekst og Ill.: Dufaux og Delaby
Oversætter: Ole Steen Hansen
4 bind á 55 sider
Forlag: Faraos Cigarer
2010