Ingen periode har skabt så meget litteratur som 2. verdenskrig, men der dukker stadigt mere op, således også denne specielle fortælling om Warszawas zoologiske have og dens bestyrerpar, der hjælper jøder ud af byen under den tyske besættelse.
Bogen handler dels om havens beboere, mennesker og dyr, dels om tiden og krigen, og især lægges der vægt på nazisternes syn på natur og dyr. Da tyskerne invaderer Polen, kommer Lutz Heck, direktør for den zoologiske have i Berlin og overbevist nazist, og flytter en del af dyrene til Berlin og sender resten til andre zoologiske haver. En del bisoner sendes til den eneste europæiske urskov Bialowieza, hvorfor netop denne art overlever.
Beretningen er spækket med anekdoter om de dyr, der bor i bestyrerparrets hus, efter at havens øvrige dyr er sendt væk, herunder en kanin, der bliver kødæder, og katten der passer det ene kuld ræveunger efter det andet.
De historiske begivenheder skubber konstant til handlingen, således forfatteren Bruno Schulz’ endeligt da han efter spærretid nedskydes af en hævngerrig tysk gestapomand, og den frygtelige beretning om de 200 børnehjemsbørn, der går ombord i togene på deportationsdagen, samt da Himmler vil massakrere jøderne i ghettoen som en fødselsdagsgave til Hitler.
Skønt Warszawas indbyggertal falder til en tredjedel, overlever alligevel en del jøder takket være indsats og fantasi fra bestyrerparret og andre ikke-jødiske polakker.
Bogen er veldokumenteret, men alligevel opbygget som en roman med en fremadskridende handling og den giver nok en interessant vinkel på en periode, som vel bør forblive i den kollektive samvittighed om ikke andet så af præventive hensyn.
Forfatter: Diane Ackerman
Oversat af Louise Ardenfeldt Ravnild
368 sider
Forlag: MagnoliaPress
Udgivet: 17.03.2010
