Det første skridt til fænomenet Venligboerne blev taget, da sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard startede et kommunalt sundhedsprojekt i en bydel i Hjørring, hvor helbredet var dårligere end i resten af byen, der var flere rygere, mere depression, flere alkoholikere. Første etape var et gåhold, hvor mangt og meget blev udvekslet på turen, noget der afslørede en negativ attitude. Meretes ide var, at kunne man ændre holdningen, kunne man måske også påvirke sundhedstilstanden. Bevægelsen blev døbt Venligboerne med reference til Vendsyssel, og de første 100 Facebookvenner meldte sig. Gruppen annoncerede stof om løbegrupper, snerydning, udlån af trailer.

Siden kom asylansøgerne til hyttebyen i Hjørring, og Venligboerne besluttede sig for at arrangere en velkomst for de nyankomne. Det handlede om modtagelse, netværk og støtte til det nye liv i det kolde land med vægt på tre grundregler:

  1. Vær venlig i mødet med andre
  2. Vær nysgerrig, når du møder mennesker, der er forskellige fra dig.
  3. Mød forskellighed med respekt.

Venligboerne arrangerede begivenheder for asylansøgerne og lokale, blandt andet en kvindecafé. Facebookgruppen nåede 150.000 venner, og fra Hjørring bredte det gode budskab sig og ramte resten af landet inklusive københavnerne. Hermed skabtes både en landsdækkende bevægelse men også muligheden for konflikt, for hvor vendelboerne basalt taler venlighed og hjælpsomhed, så går københavnerne med deres angiveligt større potentiale for aktivisme også ind og påvirker lovgivningen, hjælper med udfyldelse af formularer og støtter juridisk, blander sig i diskussioner om familiesammenføring og meget andet. Og det store spørgsmål er, om man kan tilslutte sig principperne, holde bevægelsen åben for alle uanset politiske holdninger, hvis man markerer sig i et politisk felt eksempelvis i forhold til asyllovgivningen.

Venligboerne kan godt hjælpe med praktikpladser, som de kan skaffe i mere meningsfyldte udgaver end kommunen, men generelt giver de nordjyske Venligboere sig ikke af med papirarbejde og skemaudfyldning. Til gengæld er de klar med at afhente møbler mv. og sende dem videre til nyankomne.

Venligboerne har fået en del hug blandt andet for at tage sig mere af asylansøgere end af danskere, men den nordjyske stamme kan fortælle, at en del af de frivillige selv er skrøbelige danskere, der i frivilligarbejdet giver af deres beskedne overskud. Et eksempel er kvinden der har boet i sin bil i et par år. Hun er på kontanthjælp og kan ikke få råd til ny bolig, men hun hjælper med at hente brugsting og bringe dem frem til asylansøgerne. Det giver mening for hende og for asylansøgerne.

I det hele taget er Venligboerne udsat for megen kritik, skønt det jo handler om at have en positiv indstilling til medmennesker. Røde Kors har udtrykt bekymring for de hjælpsomme mennesker, der sommetider godt kunne bruge lidt mere uddannelse, inden de angriber

Men det er en fordel, at Venligboerne ikke er organiserede i en forening; det er en levende, handlingsorienteret græsrodsbevægelse, der kan reagere hurtigt. Det beviste den københavnske afdeling, da de med kort varsel fik arrangeret et pludseligt interimistisk herberg. Røde Kors og kommunen har sjældent samme muligheder for at reagere på de umiddelbare behov.

I hælene på Venligboerne kommer hele diskussionen om frivillighed i dagens Danmark. Fyrer kommunen deres integrationskonsulent, hvis de frivillige kan klare opgaven? Hertil svarer kommunerne sædvanligvis nej, men man må ikke undervurdere mængden af frivilligt arbejde. 38% af alle danske borgere over 16 år har haft frivilligt arbejde 2004 – 2012, men selve organisationsformen er under forandring. Flere vælger uorganiserede bevægelser som Venligboerne og dropper forbindelsen til foreninger med generalforsamling, kontingent og fast fremmøde for i stedet at stille sig til rådighed, når der kaldes over Facebook. Fleksibiliteten og muligheden for hurtig reaktion er mere tiltalende end debatterne.

Glimrende fotos komplementerer indtrykket af Venligboerne, bogen er karakteriseret af et fint læsevenligt layout og læsningen er som sædvanligt en nydelse hos Malene Fenger-Grøndahl der formidler fornuftigt, omhyggeligt og fængslende. Det er en bog, man kan lære af, både på grund af ideen med Venligboerne, men også fordi den har fat i noget centralt om det frivillige arbejde i Danmark – i lighed med Rodskud – Venligboere, nærvarme og trivselstanter – hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden af Lundsfryd, Klarup og Bundsgaard.

Malene Fenger-Grøndahl

Venligboerne – Historien om en bevægelse

180 sider

Bibelselskabet

Udgivet: 16.03.2017

Birte Strandby