Tusinder af borgere mobiliserer hinanden om hverdagspolitiske sager båret af stærk social indignation, lyst og vilje til positiv forskel.

Fællesskabet er tilbage proklameres der i Rodskud, og det er ikke for tidligt. Vi har store vanskeligheder: Klima, sundhed, velfærd, integration, at bryde den negative sociale arv, en million danskere der lider af en kronisk sygdom, hver femte 11 – 15-årig der har dårlig mental sundhed, og udkantslandet der føler sig overset.

Vores samfundsmodel trænger til fornyelse, og staten er kørt fast. Det nyeste regeringsgrundlag ligner et hurtigt resumé af noget, der virkede i den industrielle tidsalders barndom. Eksempelvis er det blevet billigere at tjene mange penge, men fem millioner kroner ekstra får ikke en virksomhed til at ændre adfærd. Det kan dårligt mærkes, og giver kun et falsk indtryk af handlekraft.

Earth Overshoot Day

I forbindelse med vores overforbrug og vores miljø har vi fået en markør: Earth Overshoot Day – den dag, hvor vi har brugt den energi som jorden kan forny og den mængde affald som jorden kan absorbere på et år. Datoen rykker stadigt længere frem og falder nu i juli, og det kan jo beskrives med et ord: uholdbart.

Måske er det bevidstheden om problemerne der har fået befolkningen op på mærkerne. For ForeningsDanmark har det ikke ændret sig så meget, og tilslutningen til fagforeningerne er faldende; men der er stor tilslutning til de nye løst sammensatte fællesskaber: Venligboerne, Stop spild af mad, og de mange lokale initiativer: indvandrerdrenge afprøver businessideer, Samsø der forsyner sig selv og en del af Århus med strøm, Fremtidsfabrikken for nye iværksættere i Svendborg. Nogle af fællesskaberne er skabt med kommunen som aktiv medspiller og andre uden kommunens hjælp.

Rigtigt mange nye fællesskaber er beskrevet. Det havde været fint med en liste, der også kunne have tjent til inspiration for andre lokalsamfund, og så kan det undre, at friskolerne ikke er nævnt. De har praktiseret forældrearbejde, vedligeholdelse af bygninger og udearealer, pasning af SFO-børn, udlejning af skolen og periodisk deltagelse i undervisningen i halvandet århundrede, men nævnes hverken i Rodskud eller i bogen om Venligboerne, der også diskuterer det frivillige arbejde i Danmark.

Sidst i bogen er en diskussion af, hvordan kommunerne nu tackler fænomenet, der angiveligt også er en protest mod svigtet af udkantslandet og en kritik af new public management, og her er rigtigt mange spørgsmål: Fralægger kommunen sig ansvaret, når amatører overtager opgaverne, koster det jobs, hvordan med fagligheden?

Det dygtige byråd sætter den politiske kurs mod stærke lokale fællesskaber, involverer borgere og medarbejdere tidligt i processerne og indgår i alliancer, som kan tænke og handle.

Det er en nødvendig bog, et skridt væk fra det forældede og fastlåste, der stadigt forværrer tingenes tilstand, men der er flere unøjagtigheder, eksempelvis oplyses at 500.000 mennesker i Danmark er socialt udsatte, men det angives ikke, hvordan tallet fremkommer. I samme forbindelse udregnes at de kunne tjene 10 milliarder, hvis de var i arbejde og spare staten for de 35 milliarder de ellers koster. Det giver luftige 45 milliarder kroner men altså uden dokumentation for hvordan tallene fremkommer. Ydermere er det frivillige arbejde angivet til at være 10 % af bruttonationalproduktet, men hvordan tallet er udregnet, ved vi ikke.

Rodskud er en protest, en opfordring og en guide til fremtiden. Bogen har ikke alle svar, men bereder vejen for væsentlige debatter.

Rodskud

Venligboere, nærvarme og trivselstanter – hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden

Johannes Lundfryd, Vibe Klarup, Jacob Bundsgaard

174 sider

Gyldendal

Udgivet: 15.03.2017

Birte Strandby