Efter udgivelsen af en række mesterlige romaner af den franske forfatter Delphine de Vigan – herunder ”Alt må vige for natten” – har forlaget People’s Press nu valgt at udgive en af hendes tidlige romaner. ”Underjordiske timer” udkom første gang i 2009 og er nu oversat til dansk. Ligesom de øvrige romaner beskæftiger den sig med socialrealistisk stof.
I ”Underjordiske timer” følger læseren to spor i krydsklip. Det ene handler om den kontoransatte Mathilde, der udsættes for psykisk terror og mobning på arbejdspladsen. Hendes chef er magtsyg og ønsker hende frosset ud. I det andet spor følges vagtlægen Thibault, der kører rundt i Paris og tilser patienter. Han er ensom og trist, idet hans kæreste ikke gengældte hans kærlighed. Derfor valgte han at slå op med hende, men han længes oprigtigt efter en at dele tilværelsen med.
Delphine de Vigan skriver med stor indlevelse om de to ensomme skæbner, der hver på deres måde er trætte, triste og på nippet til at give op. Bid for bid afdækkes deres historier. Vi hører om Mathildes vej ind i jobbet som projektleder. Hun er enlig mor til tre drenge og har ar på sjælen efter et tab, men jobbet som assistent for marketingchefen Jacques i en stor international koncern har givet hende noget at leve for. Derfor rammer det hende hårdt, da hendes chef hævner sig på hende efter hun til et møde har udtrykt sig en kende skeptisk. Efterfølgende bliver hun frosset ude fra arbejdsfællesskabet og forflyttes til et lille grimt kontor, pulterkammeret, hvor hun tilmed også fratages alle sine opgaver, rettigheder og kontakter. På trods af forsøg på dialog med Jacques bliver situationen kun værre og værre.
For Thibault er livet også blevet op ad bakke. Han har haft et forhold til den skønne Lila, der på ingen måde gengældte hans følelser. Thibault elskede hende. Men for Lila handlede forholdet tilsyneladende kun om erotik. Derfor vælger han at slå op med hende. Hun er fuldstændig ligeglad. Bagefter er Thibault sorgfuld og skuffet. Han bor i Paris, men føler en længsel efter noget mere; en forbundethed med en kvinde og med andre mennesker. Han oplever byen som en regulær byrde.
Læseren følger de to karakterers liv i ét døgn – den 20. maj – hvor de begge styrer imod en personlig nedsmeltning. Det er dyster og gribende læsning. Forfatteren er eminent til at skildre de store menneskelige følelser, der er i spil. Hun viser, hvordan den enkeltes skæbne kan blive beseglet af tilfældigheder og hvordan ens fortid også er med til at påvirke handlemulighederne.
”Underjordiske timer” er i dén grad en beretning om at dykke ned i mørket og kæmpe desperat for at finde lys for ende af tunnelen. Desværre går fortællingen lidt i tomgang enkelte steder og virker en kende gentagende i dens måde at beskrive karakterer og situationer på. Når det er sagt, er Delphine de Vigan en fortrinlig socialrealistisk forfatter med sans for at komme ind under huden på sine personer og sætte ord på angst, ensomhed og eksistentiel fortvivlelse. Det er en uhyre vigtig og vedkommende bog om ensomhed, voksenmobning og den svære jagt på henholdsvis kærlighed og mening i tilværelsen. Bogen giver stof til eftertanke og det er svært ikke at blive rørt undervejs.
Underjordiske timer
Forfatter: Delphine de Vigan
Oversættelse: Victoria Westzynthius
Forlag: People’s Press
246 sider. Paperback
Udgivelsesdato: 21. 8. 2020
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
