På besøg i en indvandrers sind
Efter skandinaviske forhold er Mustafa Cans historie om sin mor en ganske usædvanlig bog. En stille bog om en stille eksistens’ stille død. Men samtidig åbner denne død for en overvældende fortælling om denne stille, fremmede kvindes liv. Et liv helliget børn og madlavning, som de fleste nok vil anse for næsten usynligt. Et liv fyldt med tragedie og opofrelse, hvor gevinsten er glæden over de forbedrede vilkår for både børnene og børnebørnene.

Det splittede indvandrerliv
‘Under morbærtræets skygge – historien om min mor’ er historien om emigranten og indvandrerens splittede liv mellem den nye og den gamle verden.
Mustafa Cans mor, Güllü Can, er en kurdisk landsby­-kvinde, analfabet og uvidende om næsten alt uden for den kurdiske landsbys grænser. Hun føder femten børn, hvoraf kun de otte lever ud over småbarnsalderen, og i 1970’erne flytter hun til Sverige, hvor hendes mand har fået arbejde.

‘Jorden er rund, mor’
Da Güllüs børn i 1980 fortæller hende, at Jorden er rund, kommer det som en overraskelse, hun har svært ved at tro på. Men med den forbedrede levestandard følger også ensomhed og sproglig isolation. Den konstante længsel efter at vende tilbage til rødderne og den verden, hun forstår, kolliderer med erkendelsen af, at hendes børn – og senere børnebørn – er blevet svenskere og ønsker at blive i det nye land, de er vokset op i og betragter som deres hjemland.
I Sverige er ‘Under morbærtræets skygge – historien om min mor’ fuldt fortjent blevet en stor succes og rost til skyerne. Den bringer læseren helt ind i både dagligstue og hjerter hos familien Can og åbner samtidigt dø­ren for en forståelse af, hvordan vores indvandrere føler i den nye verden. En meget anbefalelsesværdig bog om familiekærlighed i et tæt, følelsesladet og poetisk sprog. Den burde være obligatorisk læs­ning i fru Kjærsgaards parti.
Forfatter: Mustafa Can
Forlag: Modtryk
260 sider