Velskabt krimi der med humor og ironisk distance spidder embedsførelse, politikere og presse i danskernes selvretfærdige kongerige.
Krimien bugner af gerningsmænd og ofre, royale alliancemagere, facadedyrkende politikere suppleret af PET der har store opgaver med at sikre kongehusets beståen, pressen der i sin bulldozeragtige søgen efter sensationer tildeles en vis begavelse. Mellem alle disse rænkemagere er der en enkelt retfærdig, Lindtoft, ansat i PET, manden der repræsenterer den sunde fornuft og har den vidunderlige fejlsøgende intuition, der fortrinsvis findes hos opdagere i kriminallitteraturen. Desuden har Lindtoft talent for at undres:
Lindtoft var imponeret over, hvor overbevisende hans chef løj. Det var formentligt nødvendigt i den stilling, han besad.
Mens den russiskfødte kronprinsesse udover at spille sit eget spil også giver en uvenlig beskrivelse af danskerne: …et overfladisk folk. De læste ligegyldige bøger, så dårlige tv-programmer, og deres samtaler var kedelige…
Tronfølgeren begynder med et bombeattentat, der dræber – tronfølgeren. En paparazzo, Wensby, er klar med kameraet og får scoret billeder, der lynhurtigt bliver solgt til EkstraBladet. Statsministeren er klar med en udmelding om, at bomben var anbragt af muslimer i raseri over Muhammed-tegningerne, men Lindtoft opdager, at tronfølgerens liv og levned rummer så meget snavs, at bomben kan være en hævn fra mange andre sider. Der er flere spillere på banen med hver sit ønske om opklaring og udlægning i pressen. Selv den retfærdige kan købes til den rette pris, og i sidste ende skal man vurdere, hvilken spiller det bedst kan betale sig ofre.
Underholdende, overraskende, parodisk (forhåbentligt) og bekymrende for de der måtte tro på demokrati og institutionernes ufejlbarlighed.
Tronfølgeren
Jan Körner
333 sider
Turbine
Udgivet: 29.04.2015
Birte Strandby
