Troldmanden fra Kreml af forfatter og professor i politik Giuliano da Empoli må betegnes som en af årets mest væsentlige bøger. Den handler om magtstrukturerne i Rusland og om Putins udbygning af sin regeringsførelse. Og om den russiske folkesjæl.
Bogens første sætning er: “Denne roman er inspireret af virkelige hændelser og personer, som forfatteren har udstyret med opdigtede privatliv og replikker. Der er ikke destomindre tale om en sand russisk historie.”
Romanens hovedperson er Vadim Baranov. Han lever et tilbagetrukket liv, efter at han i en årrække har været tæt på Putin, som han havde en stor indflydelse på. Baranov åbner en dag sin oligarkresidens for bogens jeg-fortæller. Og nok så væsenligt fortæller han om sine år i inderkredsen i Kreml. Den, der har hjemme i Kreml er herre over tiden.
Oprindeligt var Baranov forfatter og skrev teaterstykker. Af uransagelige årsager bliver han producer på ORT, den førende russiske tv-kanal, der blev privatiseret under præsident Jeltsin. Den ene realityserie afløste den anden, blandt andet var der en der lærte unge piger, hvordan de fik fat i en rig mand.
På et tidspunkt bad tv-kanalen seerne om at pege på deres helte. Resultatet kom totalt bag på tv-folkene. Sovjetunionens diktator Stalin fik flest stemmer …
_ Da var det jeg forstod, at Rusland aldrig ville blive et land som alle andre, siger Baranov.
Via en rigmand, der er tæt på Putin, bliver Barano belært om, at folket skal have mytologi, når de ikke interesserer sig for politik. Og nu blev tv-produceren rådgiver for Putin, som netop i 1999 er udnævnt til premierminister af Jeltsin. Den fjerde på godt et år og alle regner med, at Putin hurtigt bliver skiftet ud. Den eneste der er uenig herom, er Putin. Det ender da også med, at han stiller op til præsidentvalget.
I bogen bliver Putin flere gange benævnt som Zaren. Han belærer Baranov om, at Stalin fortsat er populær i befolkningen, og at han ikke ville have en chance, hvis Stalin var opstillet ved valget.
“I intellektuelle er overbeviste om, at det er fordi folk har glemt hvordan det var,”siger Zaren og fortsætter: “ I tror Stalin er populær trods massakrerne. Men I tager fejl, han er populær på grund af massakrerne. Fordi han i det mindste vidste hvordan man tog sig af tyve og forrædere.”
Zaren ser ikke med milde øjne på, at en, som han siger, flok forbrydere har tiltusket sig landets rigdomme. Han erklærer, “vi skal genvinde kontrollen over kilderne til landets rigdomme, gassen, olien, skovene, minerne. Og vi vil lade denne rigdom tjene det russiske folks interesser, det storhed, ikke en tilfældig gangster med en villa på Costa del Sol.” Det har det russiske folk endnu til gode.
Putin antyder, at hæren ligesom sikkerhedstjenesten skal genindsættes i magtens lodrette akse. De væbnede styrker har altid været hjertet i den russiske stat, dens eksistensberettigelse.
“Vi skal skabe en ny elite af patrioter som vil gøre alt for at forsvare Ruslands uafhængighed”, meddeler Zaren.
Baranov indgiver selv sin opsigelse, som vist nok blev modtaget med lettelse. Zaren havde ikke mere brug for ham. Baranov blev ikke erstattet. Labradoren Koni er den eneste rådgiver, Putin virkelig stoler på. Han løber ture med hunden i parken og har den med på kontoret. Derudover er Zaren helt alene.
Der er et væld af tanker og iscenesatte scenarier for at udbygge Putins greb om Rusland og skabe en ny samfundsorden. Som læser har man valget mellem at opfatte bogen som en fiktiv roman eller stole på forfatterens og forlagets ord – at det hele er sandt. Uanset hvad valget bliver, er bogen af en sjælden høj litterær kvalitet.
Hovedpersonen er baseret på virkelighedens Vladislav Surkov. Han var fra 1999 til 2012 vicechef i den russiske præsidentadministration og derefter personlig rådgiver for Putin indtil 2020.
Troldmanden fra Kreml
Roman
Forfatter Giuliano de Empoli
Oversat af Rasmus Stenfalk
277 sider
Udkom juni 2023
Politikens Forlag
Anmelder Bjarne Gregersen
