En lille pige henretter sin bedstemor med en sømpistol. Skønt barnet kun er syv år gammel, er der ingen tvivl om hverken skyld eller intention. Sådan begynder denne spændingsroman, og det er ikke kun handlingen, der afviger fra gennemsnittet. Vores hovedperson Hesketh har Asperger. Dermed har han de positive nuancer af autismesyndromet såsom en enestående hukommelse for visse emner, hvorimod genkendelse ofte volder ham vanskeligheder til forundring og skuffelse for de kvinder, han får kontakt med:

’Got it!’ I’m happy to have placed her. ’The Swiss demographer. Wednesday. The Perfect Storm Conference. Climate, Hunger and Population. You’d like a King Charles Spaniel. We had sex.’

Hesketh arbejder for en chef der forstår at udnytte hans talenter og som kan leve med, at Hesketh har mangler på andre områder. For eksempel er han klart bedst, når han kan genkende systemer og lave strategier for hver enkelt situation. Uventede problemer er ikke Heskeths speciale, men han har en strategi, der kan lette det værste pres: Han folder origami-figurer – fysisk og mentalt.

Med denne specielle hovedperson bliver vi sat på sporet af en besynderlig sag: Hesketh skal finder ud af, hvem der obstruerer firmaets arbejde. Det går relativt let, men de pågældende mennesker har det med at begå selvmord eller blive dræbt, og de taler alle om onde ånder, lige inden døden indtræffer.

Det giver Hesketh mange problemer, dels fordi han ikke kan forholde sig til noget overnaturligt og dels fordi hans egen stedsøn ser ud til at være angrebet af denne sære virus, der får børn under 12 til at angribe deres nærmeste, glemme deres ordforråd og i øvrigt vende tilbage til naturen. Medierne kalder det grassroot terrorism, og to af flere øjeblikkelige følgevirkninger er, at salget af prævention og interessen for sterilisering stiger markant.

Spændende plot, spændende hovedperson, vidunderligt fortalt.

Liz Jensen

306 sider

Bloomsbury Circus

Udgivet: 2012