For findes der noget mere charmerende og fandenivoldsk, og noget, der bedre kan smelte en kvindes hjerte, end et sindsforvirret telefonopkald efter midnat?

Fortælling om et ægteskab i krise. Douglas og Connie har været gift i mere end tyve år, da Connie meddeler Douglas, at hun tror deres ægteskab er ovre, og at hun flytter fra hjemmet samtidigt med, at sønnen Albie flytter hjemmefra. Douglas er chokeret og skræmt, og for at redde ægteskabet og gøre noget for deres fremtid, beslutter de at tage på den store dannelsesrejse rundt i Europa sammen med Albie: Amsterdam, Venedig, Paris.

Hvert andet kapitel handler om parrets første møder og deres tidlige ægtskab, og hvert andet kapitel handler om rejsen med Albie. Det står klart, at vores fortæller, Douglas, er på grænsen til det autistiske – og ikke uden lighed med Liz Jensens hovedperson i The Uninvited der lider af Asperger. Det medfører en begrænset fantasi og en næsten sygelig begejstring for mønstre og faste holdepunkter – familiens rejseplan er lamineret – og i forholdet til sønnen kommer det til at handle om at få ham proppet ind i bestemte forme og rammer. Netop derfor gør Albie oprør med sin opførsel og sit valg af venner, og til sidst stikker han af. Det bliver for meget for Connie, og Douglas får en sidste udfordring, en chance for at redde sit familieliv.

Douglas er entusiastisk biokemiker og forsker. Han har ikke mange erfaringer eller meget held med kvinder, før han møder den kunstnerisk begavede Connie der angiveligt er oprigtigt interesseret i årsagerne til bananfluens popularitet som forsøgsdyr og Douglas’ arbejde.

Douglas forfærdes da hans søn omtales som følelsesmæssig intelligent. Netop den dimension mangler Douglas, og det gør ham til en fascinerende og ret overbevisende fortæller men ikke en der er let at identificere sig med.

David Nicholls

Oversat af Brian Dan Christensen

488 sider

Gyldendal

Udgivet: 04.06.2016