Denne ungdomsroman er i virkeligheden en gyser. Først tror man, at det er en gyser i lighed med Anita Krumbachs Et mærkeligt skib – om den frygtelige sociale udstødelse af et sagesløst barn, men efterhånden viser det sig at være en helt anden type gyser, der minder mere om en af årets filmsuccesser: Room efter roman af Emma Donoghue om en kvinde der bliver holdt indespærret af en mand. Det er sandsynligvis et tema der er taget fra det virkelige livs Josef Fritzl, der i Den store Familiefaders navn begik umådelige forbrydelser overfor sin datter og børn/børnebørn.
Vinklen i Sweettalk er anderledes og vi begynder med at føle sympati for den stakkels dreng, Roman, der ikke har venner eller støtte nogen steder. Hans mor har ikke overskud, og ingen på skolen vil være sammen med ham, indtil Charlotte med smilet og grinet dukker op og viser interesse. Det bliver en dejlig dag, og så får Roman mulighed for at fastholde den, for at fastholde Charlotte:
… at det er bedst at holde hende indespærret, så de langsomt kan lære hinanden at kende …
For Roman er det som om han pludseligt får alt det han ønskede sig: Venskab, kærlighed, magt. Det vil han bevare, så længe han kan.
Følsom lille fortælling der dygtigt udleverer Roman, der i sin blændende naivitet let kan komme til at begå forbrydelser. Roman er omsorgsfuld, forelsket og dybt ansvarlig, men ikke i nærheden af at føle antydningen af skyld, hvad der gør ham skræmmende. Ser voldsmænd og mordere sådan ud på vrangen? Uskyldige men en anelse selvoptagede?
Dorte Schou
105 sider
Turbine
Udgivet: 08.04.2016
Birte Strandby
