Stjernestunder

Hvad er en stjernestund? Skal man tro Zweig, er det når menneskeligt vovemod og målrettethed skaber et nyt trin på menneskets trappe. Bogens første stjernestund er, da den spanske conquistador Nuñez De Balboa står på toppen af et bjerg og skuer ud over Mar del Sur, Sydhavet, der indtil den 25. september 1513 var uopdaget af den vestlige verden. Et stort øjeblik for ham og afgørende for de mennesker der kom efter ham. Men Stefan Zweig får også med, hvordan spanierne massakrerer sig frem til Guldlandet, og det er vanskeligt at føle sorg, da Balboa henrettes.

Så fromme og troende, som nogen kristne kan være, anråber de Gud fra deres sjæls inderste og begår samtidig i hans navn de mest afskyelige og umenneskelige handlinger i historien.

14 stjernestunder er der i dette Stefan Zweigs mest læste værk. En stjernestund opstår, da Sydpolen lokaliseres og afmærkes – med et norsk flag. Skønt det var engelske Scott der engagerede sig i projektet med at finde Sydpolen, blev det norske Amundsen der nåede frem først. Amundsen havde planlagt en ekspedition til Nordpolen, men erfarede, at Cook i mellemtiden havde været der, hvorfor han i stedet kastede sig ind i kapløbet mod Sydpolen. Det betød, at Scotts stjernestund blev afløst af lokalisering af en forladt teltlejr, et brev fra Amundsen til den norske konge og erkendelsen af, at Amundsen havde været der et par uger tidligere. Filmen Amundsen har haft premiere i 2019, og den omfatter netop kapløbet, og et billede af en arrogant Scott og en stålsat Amundsen. Zweigs beretning handler alene om Scott, skønt denne jo ikke får sin stjernestund. Men som formanden for Royal Geographical Society i filmen således anerkender også Zweig Scott som helt:

… men intet løfter i den grad hjertet som et menneskes undergang i kamp mod skæbnens uovervindelige overmagt, denne i al evighed mest ærefrygtindgydende tragedie …

Der er andre stjernestunder oplevet af andre mænd, Händel, Lenin, Napoleon, Tolstoj – ingen kvinder.

Zweig har et fantastisk sprog, bedst i digtet om Dostojevskijs forestående henrettelse og benådning:

Da binder de natten omkring hans blik.

Her kan man ikke undgå at bemærke, at oversættelsen er fin, omend tilpasset nutiden:

Drei Brocken Freundschaft, zwei Becher Lust,

Einen Traum von Ruhm, ein Bündel Schmach;

Und feurig rollt der bildernde Drang

Verlorene Jugend die Adern entlang,

tre lunser venskab, to bægre lyst,

en drøm om berømmelse, et bundt skændsel,

og lidenskabeligt ruller billederne af den

tabte ungdom afsted i hans årer,