Denne thriller begynder der, hvor eventyret normalt slutter: Askepot har scoret prinsen, og nu skal de så til at leve lykkeligt til deres dages ende. Det går rigtig fint, især er Askepot/Rachel godt tilfreds. Hendes nye mand, David, er smuk, magtfuld, rig og sexet, han har en lille søn, som Rachel har et godt forhold til fra begyndelsen, og så ejer han et fantastisk gammelt familiegods, som Rachel hjælper med at istandsætte. Det er en opgave som Davids afdøde hustru tidligere tog sig af. Hun kom ulykkeligt af dage, og det ser ud til, at hun stadigt spøger. Sønnen kan se sommetider hende, og efterhånden synes Rachel også, at hun kan se hende.
Det viser sig, at både Rachel og David har skabene fulde af skeletter. Hvordan er Davids første kone egentligt død, og hvorfor har Rachel været psykiatrisk patient? Det fantastiske forhold udvikler sig til et mareridt for begge parter. Både hovedpersonerne og læseren bliver i tvivl om, hvem der er psykotisk, hvem der er normal, og hvem der er i fare. Der lægges op til det helt store gys i lighed med det der kan opleves i Henry James’ The Turn of the Screw, og flere gange kan man nyde behageligt sitrende smågys der kunne være inspireret af Den sjette sans med Bruce Willis og af Daphne du Mauriers Rebecca.
Det giver en fin spænding, men afslutningen lever ikke helt op til de mange forventninger, man når at opspare undervejs. Rachel er jeg-fortæller, det fungerer godt, selvom hverken hendes eller Davids tankegang er lige indlysende og forståelig hele tiden.
S. K. Tremayne
Ildbarnet
Oversat af Nanna Lund
361 sider
gads forlag
Udgivet: 2017
Psykologisk thriller
Birte Strandby
