En hjerteknuser må til hver en tid fremstå stoisk, så hans ansigts oprindelige, ubesudlede glød ikke skrælles væk.

Star er skrevet i 1960, men kunne også have være skrevet i dag.

Rikio Mizuno er en ung, feteret skuespiller. Han spiller gangster når han står foran kameraet, og foran sine fans spiller han andre roller, som han har digtet sammen med sin assistent, Kayo.

Kayo er ældre end ham og ret utiltrækkende. Mizuno finder hende tiltrækkende, måske mest fordi Kayo er ærlig og ikke forsøger at være noget andet end det, hun er. Selv om både hun og Mizuno holder lav profil med deres hemmelige, seksuelle forhold.

En ung kvinde dukker pludseligt op på sættet. Instruktøren lader sig overtale til at give hende en rolle i manuskriptet, men hun er relativt talentløs og ryger ud igen, hvorefter hun for øjnene af scenemedarbejderne forsøger at begå selvmord. Det lykkes ikke, men det gør indtryk på Mizuno. Det samme gør affæren med skuespillerkollegaen

Mizunos liv er delt i det meget konkrete arbejde foran kameraet, det lige så konkrete foran sine fans, og så en god portion filosofi: kvinder, livet og døden. Kayo forstår a tæse hans tanker og er en af de få der kan berolige ham. En klippe uden hvilken han ville være død.

Sjovt nok minder Star om Nada af den spanske forfatter Carmen Laforet. Hendes roman er skrevet i 1945, men som Star vises der en grotesk verden og et relativt tilpasset medlem af den gældende verdensorden. Spanien var et diktatur i 1945, og monstrøsiteten der kendertegner Nada er diktaturets karakteristika, mens den lignende monstrøsitet i Star hovedsageligt kommer fra Mizuno selv – en fri mand i en fri verden.

Et spændende, anderledes værk om et menneske i lænker.

Star

Yukio Mishima

Oversat af David M. Larsson

86 sider

Korridor

Udgivet: 09.09.2022/1960

Birte Strandby