… Folk går rundt og lægger mælk og medister ned i deres kurve uden at lade sig mærke af, at min mand er død …
Journalisten Eva Jørgensen mister sin mand efter svær sygdom. Sorrig og glæde er fortællingen om hvordan det er at miste og stå alene med sorgen og en lille søn.
Som i andre lignende bøger langes der ud efter Systemet, det danske sundhedsvæsen, der i stort omfang består af mennesker ’der knoklede mellem paragraffer og nedskæringer’ med behørig respekt overfor menneskene og meget lidt respekt for væsenet.
Selve det praktiske med begravelse er der hjælp til, en dygtig bedemand, en venlig præst. Det rigtigt vanskelige består i at bearbejde sorg og skyld: Sorgen er afbilledet som en abe, der hele tiden rejser med, dukker op når det er mest uventet. Der er oprydning, der kræver en indsats, sortering af minder. Hvad skal sønnen vide, når han bliver gammel nok? Hvordan viser man ham et godt og rigtigt billede af faren, uden ligefrem at skabe et uopnåeligt idealbillede.
Præsten hjælper med at gendanne billedet af ægtefællen fra før han blev syg, og udviser stor medfølelse, hvilket viser sig at være væsensforskelligt fra medlidenhed.
Efter oprydningen kommer skifteretten, og her får forfatteren virkeligheden at føle i form af en verden, hvor alt er paragraffer og intet er følelse, og det er som oftest ikke nogen kærlig gengivelse, læseren oplever her.
Sorgarbejdet består af mange ting, litteratur om sorg er mangelfuldt, men der er støtte fra Kierkegaard og Anonyme Alkoholikeres Serenity Prayer, rengøring, arbejde…
En indfølende fremstilling af et tabubelagt område.
Sorrig og glæde – Fra en enkes dagbog
Forfatter: Eva Jørgensen
200 sider
Rosinante
Udgivet: 25.02.2010
Birte Strandby
