Else er ved at dø, og hendes søn Jeppe sidder ved hendes side på hospitalet. Da hospitalet ringede, kunne han næsten ikke komme ud af døren, men måske vil han alligevel græde, når hun dør.
Jeppe og hans mor har aldrig forstået hinanden. Jeppe er vokset op med bevidstheden om, at han aldrig blev helt den dreng, som hans mor ønskede. Else har nogle forventninger til, hvordan en rigtig dreng skal være. Else er ekstrovert udi det ekstreme, mens Jeppe er ordknap, genert og uden sociale talenter. Jeppe gør, hvad han kan for ikke at udløse utilfredse eller undrende kommentarer fra Else.
Jeppe ønsker sig et stereoanlæg til festen i forbindelse med den konfirmation han ikke får. Han får en guldring med hieroglyffer. Han ville gerne have haft en konfirmation, men kunne se på sin mor, at han skulle sige nej tak.
Mor Else er sådan en der tilmelder sig og sin otteårige søn til mor barn gymnastik i ensartede gymnastikdragter. Jeppe går med for ikke at skuffe sin mor. Jeppes mor melder dem også til et kursus i Eksotisk Madlavning. Jeppe ville hellere have gået til fodbold, og han kæmper en brav kamp for ikke at spise nogle af produkterne på madlavningskurset, mens han simulerer interesse for ikke at udløse sin mors irritation.
Jeppe føler sig uelsket, men en psykolog ser anderledes på det – din mor er fantastisk, siger psykologen. Men er det det, hun er?
Velfortalt beretning om et mor-søn forhold fuld af misforståelser. Det er Jeppes vinkel, og hvis det ikke var så tragisk, ville det på sine steder være ret morsomt. Man forbløffes over, hvor meget de to mennesker kan ramme forbi hinanden. Måske tjener det fint som allegori på menneskeheden?
Og på hjemvejen var Else mut og irriteret, og Jeppe blev foreholdt ikke alene alle de sultne gadebørn i Indien, men også størrelsen på madlavningsklubbens kontingentbetaling, og at man dengang Else var barn værsgo havde at spise, hvad der blev serveret.
Skyld
Mariann Richterhausen
183 sider
Brændpunkt
Udgivet: Marts 2024
Birte Strandby
